Livets planet (5)
Fugle
DR1

For 150 millioner år siden begyndte en gruppe af dinosaurerne at udvikle sig i en ny og revolutionerende retning. De beholdt mange af deres øgleagtige træk, men fik samtidig et helt usædvanligt, nyt særkende, nemlig fjer. Fjer kunne både varme og endnu vigtigere give evnen til at flyve, og det ændrede fuglenes verden. Fuglene fik friheden til at rejse længere og hurtigere end nogen anden dyregruppe og til at udnytte alle muligheder over alt på planeten undtagen de dybe have. Kolibrier kan slå så hurtigt med vingerne, at de kan stå stille i luften, mens lammegribbe på udkik efter knogler fra ådsler omvendt kan svæve i timevis på vindene uden stort set at bevæge vingerne og bruge energi. Rødnæbbet tropikfugl er en utrolig adræt fugl, og det er også nødvendigt for at undgå, at den større fregatfugl overfalder den for at stjæle dens bytte, som er fisk. Ryler er til gengæld udholdende og flyver hvert år 16.000 kilometer fra Argentina til Canada for at yngle og æde dolkhaleæg undervejs. Flamingoer opfostrer deres unger i Afrikas ætsende saltsøer, hvor temperaturen er op til 50°, for det er barske betingelser, der holder fjender væk. Ringpingviner lever til gengæld i ekstrem kulde på Sydpolen. Pelikaner kan lige som andre fugle improvisere, og når der mangler fisk i havet, må de æde mindre fugles unger, som fx sulernes. Parringsritualerne blandt fugle er ofte meget specielle fx hos de toppede lappedykkere, der nærmest danser på vandet. Andre gør sig til med lyde, farvet fjerpragt, flot indrettede reder eller ved at spankulere.