Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Drenge på flugt
TVOptagelse
Horisont
Drenge på flugt
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

Stadig flere mindreårige afghanske drenge bliver sendt alene til Europa via menneskesmugleres illegale og farlige ruter gennem Iran, Tyrkiet og Grækenland. Når det netop er mindreårige drenge, skyldes det, at Taleban i Afghanistan ofte kidnapper unge drenge og tvinger dem til at blive Taleban-soldater, så det gælder for familierne om at få dem sendt afsted, før de bliver våbenføre unge mænd. Desuden gælder der særlige regler for uledsagede børn, der af humanitære årsager ikke bare bliver sendt tilbage, hvis de pågribes som illegale flygtninge i et europæisk land. Familierne må ofte betale menneskesmuglerne 50.000 kroner, men de håber på, at drengene vil få arbejde i Europa og kan sende penge hjem. Der er intet arbejde at få i det krigshærgede Afghanistan, men drengene må sande, at det heller ikke er tilfældet i Europa. I udsendelsen besøges en række afghanske drenge, der er nået til Grækenland, men må leve illegalt i det høje græs i olivenlundene, hvor de måske kan finde underbetalt arbejde, hvis de er heldige. Nogle hjælpeorganisationer giver dem mad og drikkelse, men mange presses af forbrydere til at stjæle eller arbejde gratis, mens andre må yde seksuelle ydelser for at overleve. Der ankommer ca. 6000 af disse drengeflygtninge til Grækenland hvert år, og en lille procentdel af dem når helt til Danmark (der er i første halvdel af 2010 ankommet 134 uledsagede afghanske drenge til danske asylcentre). Forskeren Thomas Gammeltoft-Hansen kommenterer forholdene.


"Drenge på flugt" er en del af

Serie
Horisont

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Mette Vibe Utzon
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2010
Faustnummer
TV0000015613
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 25 min
Sprog
Dansk, flere sprog
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
25 min..
TV-dato
7. jun. 2010 kl. 21.25