Livets planet (9)
Planter
DR1

Nogle planter kan leve i tusindvis af år, andre æder insekter og alle har de udviklet sindrige måder at forsvare og formere sig på. Unge planter må kæmpe for at få sollys på skovbunden, og nogle af dem kravler op af træernes stammer for at nå op i lyset. Epifytter vokser i træernes kroner, men uden at snylte på træerne, fordi deres rødder kan suge vand og næring af fx døde blade omkring dem. I en næringsfattig mose skaffer soldug sig kvælstof nok ved at lokke insekter til sine søde, klæbrige blade og udsuge dem. Venusfluefangeren lokker på lignede vis insekter ind mellem blade, der lynhurtigt klapper sammen om dem. Planters blomster tjener kun formeringen, og med flotte farver lokker de insekter til, der suger nektar og i processen får pollen på sig, som de fører videre til en anden blomst. Denne symbiose kan tage form af en slags krig som mellem monarchsommerfuglen og silkeblomsten: Planten er nødt til at dræbe de fleste monarchlarver med saft, men er omvendt afhængig af, at nogle larver overlever og udklækkes som sommerfugle, så de kan bestøve planten. Mange planter lader på forskellige måder vinden om at føre deres frø omkring. Planter kan klare sig i de mest barske områder ved fx i ørkener at have en form, der beskytter bedst muligt mod solen, eller ved i mangroveskove at kunne filtrere saltet fra havvandet. I meget koldt klima overlever løvtræer ved at smide bladene og koncentrere næringen i stammen og gå i dvale, mens nåletræer kan være stedsegrønne på grund af frostvæske i nålene. Græs er den mest succesfulde plante på jorden.