De vrede børn
DR1

Før 2. Verdenskrig var opdragelsen som regel autoritær, men efter krigen bliver det antiautoritære barn og Pippi Langstrømpe et ideal. Desuden ophæves revselsesretten og børns rettigheder bliver sikret med en FN-konvention i 1989. Siden er trenden gået i den modsatte retning efter neoliberalismens sejrsgang. Det hårde pres på arbejdsmarkedet gør, at forældre er i bekneb med tid og psykisk overskud, og samtidig betyder opgøret med "ekspertvældet", at mange forældre er usikre på, hvorledes de skal tackle deres frustrerede børn. Omsorg og nærvær kræver tid og overskud, og det er meget nemmere, hvis børnene ikke er til besvær, men bare opfører sig "ordentligt". Populære tv-serier som fx "Supernanny" anbefaler forældrene en gammeldags, autoritær opdragelse, der "virker". Nogle af de kneb, der anvendes, er "time out" (sætte i skammekrogen), ignorering (forælderen afviser barnets forsøg på at kommunikere) og belønning (når barnet gør, som det får besked på). Disse teknikker er egentlig udviklet af amerikaneren Gerald Patterson til arbejdet med voldelige børn, men nu bruges de også til arbejdet med ganske almindelige børn i familier og almindelige skolebørn i svenske folkeskoler. Udsendelsen viser, at det kan få absurde konsekvenser, som når lærerne på en svensk folkeskole danner kæde foran skolen for fysisk at forhindre en elev i at komme ind - han har nemlig nægtet at tage skoene af i klassen! Progressive psykologer anbefaler i stedet en "samtalende" skole og opdragelse, der respekterer barnet som et ligeværdigt individ i forhold til den voksne.