Tilbage
Rock gennem syv årtier (2)
Art Rock
DR2
Pink Floyd skaber sensation i England i 1967 med deres psykedeliske musik og avantgardeagtige musikvideo til sangen "Arnold Layne", der handler om en undertøjsstjælende transvestit. Det er dog først, da radiostationer nægter at spille den anstødelige sang, at Pink Floyd virkelig får medieomtale. Gruppens forsanger Syd Barrett er ikke meget for mediepresset, men foretrækker at lade gruppens koncerter flyde hen i kunstneriske improvisationer, der kan vare op til en halv time. I New York provokerer The Velvet Underground med en ny sound og tekster om heroinkøb og anderledes seksualitet, og popkunstneren Andy Walhol inddrager dem i sit multimedieprojekt The Exploding Plastic Inevitable. Hallucinerende stoffer som LSD betyder meget for begge grupper og ender med at tilsyre Syd Barretts hjerne, så han bliver nødt til at forlade Pink Floyd. En ung David Bowie lader sig inspirere af begge grupper og skaber sin egen gruppe med det passende navn "The Hype": her er både rumkostymer og teatertorden. Da Bowie påtager sig rumvæsenidentiteten Ziggy Stardust får han sit gennembrud med sangen "Starman". Pink Floyd stopper de syrede improvisationer og finder en stil, der med LP'en "Dark side of the moon" sikrer dem et kommercielt gennembrud, som de udmønter i kæmpekoncerter med revolutionerende lys-, film- og sceneeffekter i fx "The Wall". Ud af det engelske kunstskolemiljø opstår også den pyntesyge gruppe Roxy Music, der lige som Peter Gabriel fra gruppen Genesis dyrker det vildt teatralske for at skabe et image, der vil få publikums opmærksomhed.
Art Rock
7.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser

Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetBidragsyder
Francis Whately
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2010
Faustnummer
TV0000015935
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 50 min
Sprog
Engelsk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
50 min..
TV-dato
4. aug. 2010 kl. 22.50