Hvide slaver - muslimske pirater (1)
Hark Olufs
DR2

I 1724 er den femtenårige danske skibsdreng Hark Olufs på sin fars skib Håbet på vej fra Nantes i Frankrig hjemad mod Hamborg, da det bliver opbragt af muslimske kapere. Besætningen bliver taget og ført som fanger til Algier. Hark Olufs liv som slave i Nordafrika er exceptionel, for han bliver tjenestedreng for sin tyrkiske herre. Hark Olufs er lærenem og bliver forfremmet, og som andre dygtige slaver er han et nyttigt instrument i den lille tyrkiske overklasses kontrol over den lokale arabiske befolkning. Udsendelsen følger også matrosen Schrams skæbne som slave i Tunis, og sammen med Hark Olufs er han en ud af den million europæere, der fra år 1500 til ca.1830 er slaver i Nordafrika. Det er sømænd, passagerer på skibe og landsbybeboere i fjerne kystområder, der bliver kapret af muslimske pirater både i Middelhavet og Atlanterhavet. I hele perioden ligger de muslimske riger og de europæiske riger konstant i (religions)krig, og kaperkrigen er en del af denne overordnede krig. De europæiske slaver i Nordafrika kan som regel løskøbes af deres europæiske stat, slavernes slægtninge i Europa eller en fælles forsikringskasse oprettet af slægtninge til sømænd, hvis skibe risikerer at blive kapret. Andre europæiske mandlige slaver vælger at konvertere til islam og blive såkaldte "renegater" for at få et tåleligt eller endda godt liv i det fremmede. Alt er bedre end at blive slave i et stenbrud eller galajslave, for der er dagens orden pisk og tortur for selv mindre forseelser. Muslimske fanger i Europa behandles imidlertid på præcis samme måde, og de får ikke mulighed for at konvertere.