Supernanny
TV2

Programmet er et typisk eksempel for genren "supernanny", den strenge barnepige. Den kendte britiske "supernanny" Jo Frost ankommer til en amerikansk middelklassefamilie i en London taxa. Hun iagttager, hvorledes både mor og far til tre børn på ingen måde kan styre deres tre 4-8 årige børn, som skriger, råber, bander, slår osv. Forældrene kommunikerer ikke og magter ikke at vise ægte interesse for deres børn eller at tage konflikter med dem. Derfor giver de skiftevis efter for børnene eller prøver pludselig halvhjertet at tvinge dem til at være artige. De bruger bl.a. metoden "time out" (at sætte i skammekrogen), men mangler konsekvens, så Frost lærer dem teknikken tre gange. Når barnet under trusler om "time out" alligevel ikke adlyder den voksne, tvinger den voksne rent fysisk det skrigende barn til at sidde på en "naughty chair" et bestemt antal minutter. I det tidsrum skal den voksne lukke helt af for barnets forsøg på at kommunikere verbalt eller kropssprogligt, men hele tiden tvinge barnet tilbage til stolen, hvis det forlader den. Når barnet har siddet den afmålte tid, skal den voksne i øjenhøjde med barnet forklare, hvorfor barnet blev straffet og forlange en undskyldning for barnets dårlige opførsel. Når barnet siger undskyld, skal den voksne give barnet en varm omfavnelse og tilgive det. Frost peger stolt på, hvordan den lille pige begynder at lege "naughty chair" med sin dukke, efter at hun selv har været i stolen. En udførlig kritik af denne autoritære opdragelsesform kan bl.a. findes i udsendelsen "De vrede børn".