Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Tycho Brahes død, parasitter på hjernen & plastik af mælkesyre
TVOptagelse
Viden Om
Tycho Brahes død, parasitter på hjernen & plastik af mælkesyre
6.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Line Friis fortæller om den opgravning af Tycho Brahes jordiske rester, som skal afsløre, om han døde en naturlig død, begik selvmord eller blev myrdet. Udsendelsens næste tema handler om en parasit, der lever i mange menneskers hjerne, og som måske gør os mere dumdristige. Parasitter er velkendte i dyreriget, hvor fx insektskimmelsvampen Pandora kan inficere myrer, som "programmeres" til at forlade tuen, kravle op til den rigtige højde i et græsstrå og bide sig fast. Pandora dræber så myren og vokser ud af dens krop på det mest ideelle sted for svampen. Når en anden myre tilfældigvis kommer forbi, bliver den inficeret og historien gentager sig. Parasitten Toxoplasma Gondii hæver dopaminniveauet og altså lykkefølelsen i mus og rotters hjerner, så de på mystisk vis tiltrækkes af katte. Når katten har ædt dem, kan parasitten udleve en del af sin livscyklus i kattens tarme, inden den ryger ud med afføringen og kan inficere nye mus og rotter. Toxoplasma Gondii overføres til mennesker via råt kød, jord på grøntsager eller katteafføring, og den findes i hjernen af hvert fjerde menneske. Forskning har vist, at der i denne fjerdedel statistisk set er et usædvanlig stort antal mennesker med nedsat reaktionsevne og med personlighedstyper som selvmordere, skizofrene, fartdjævle og vovehalse. Udsendelsens tredje og sidste indslag handler om, hvorledes forskere eksperimenterer med på grundlag af mælkesyre at fremstille plastik, som er nedbrydelig og derfor kan løse verdens stigende problemer med plastaffald.


"Tycho Brahes død, parasitter på hjernen & plastik af mælkesyre" er en del af

Serie
Viden Om

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Kristoffer Frøkjær-Jensen
Lars Damgaard Sørensen
Paul Frederik Harsløf
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2010
Faustnummer
TV0000016879
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk, Engelsk (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
16. nov. 2010 kl. 20.00