Tilbage
Vores liv
Bidt af naturen ( 2 )
DR1
Naturvejleder Morten DD Hansen tager seerne med ud i naturen for at se på insekter og dyr. Denne gang skal han ned i Mønsted Kalkgruber, som er de største i Europa. Salthorste under kalken har skubbet den så højt op, at mennesker allerede for tusind år siden let kunne begynde at grave gange for at udvinde kalken, og i dag er der over 60 kilometer gange. Morten bliver ledt lidt på afveje af nogle insekter og en frø, men den zoologiske hovedattraktion i gruberne er flagermusene. Den første flagermus, han støder på, er den sjældne og fredede damflagermus, og med en ultralydsdetektor kan han høre de lyde, som flagermus som en sonar udsender for at kunne navigere i mørket og spore sig ind på byttedyr. Lydene ligger på en frekvens, som er højere end vi mennesker kan høre, men de er utroligt kraftige. Bjørnespindere er som natsværmere egentlig et oplagt byttedyr for flagermus, men med højfrekvente kliklyde advarer de flagermusene om, at de smager ilde. Flagermus er selv lette byttedyr for dagaktive rovfugle, og det er en af grundene til, at de har specialiseret sig til at flyve og søge føde i nattemørket. Med et termisk kamera kan Morten se, at flagermusene for at spare energi har en kropsvarme på under 10 grader, når de sidder i dvale, og det svarer nogenlunde til den temperatur, der er i kalkgruberne året rundt.
Bidt af naturen ( 2 )
Mønsted Kalkgruber
5.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR1
Naturvejleder Morten DD Hansen tager seerne med ud i naturen for at se på insekter og dyr. Denne gang skal han ned i Mønsted Kalkgruber, som er de største i Europa. Salthorste under kalken har skubbet den så højt op, at mennesker allerede for tusind år siden let kunne begynde at grave gange for at udvinde kalken, og i dag er der over 60 kilometer gange. Morten bliver ledt lidt på afveje af nogle insekter og en frø, men den zoologiske hovedattraktion i gruberne er flagermusene. Den første flagermus, han støder på, er den sjældne og fredede damflagermus, og med en ultralydsdetektor kan han høre de lyde, som flagermus som en sonar udsender for at kunne navigere i mørket og spore sig ind på byttedyr. Lydene ligger på en frekvens, som er højere end vi mennesker kan høre, men de er utroligt kraftige. Bjørnespindere er som natsværmere egentlig et oplagt byttedyr for flagermus, men med højfrekvente kliklyde advarer de flagermusene om, at de smager ilde. Flagermus er selv lette byttedyr for dagaktive rovfugle, og det er en af grundene til, at de har specialiseret sig til at flyve og søge føde i nattemørket. Med et termisk kamera kan Morten se, at flagermusene for at spare energi har en kropsvarme på under 10 grader, når de sidder i dvale, og det svarer nogenlunde til den temperatur, der er i kalkgruberne året rundt.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetBidragsyder
David John Binzer
Sissel Christine Böss
Sissel Christine Böss
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
TV0000017834
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 29 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
29 min..
TV-dato
10. mar. 2011 kl. 18.00