Kampen om sproget (3)
DR - det gode eksempel
DR2

DR udsender de første radioprogrammer i 1925, og aspirerende radioværter skal bestå en prøve i distingveret og tydelig dansk udtale, men også i kulturel borgerlig dannelse (fx: hvor mange symfonier skrev Beethoven?). Sprogforskeren Frans Gregersen påpeger, hvorledes kravet om at tale og tænke som det københavnske borgerskab er med til at fortrænge de dialekter og sociolekter, som ikke er "fine" nok til at blive brugt i radioen. Først sent i 1960'erne nedbrydes skellet mellem finkultur og massekultur, så det bliver legitimt at tale på en dagligdags måde i radio og fjernsyn. Alligevel taler fx tv-værten Line Gertsen i dag en slags standard-københavnsk i fjernsynet, skønt hun stammer fra Blokhus ved den jyske vestkyst. Hun føler selv, at hun har måttet vænne sig til at bruge københavnsk som arbejdssprog, men nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup, fremhæver, at der ikke er noget krav om en bestemt slags sociolekt eller dialekt, så længe tv-værtens sprog ikke "støjer" og vanskeliggør kommunikationen. Undertekster til tv-udsendelser skal skrives på grammatisk korrekt dansk, ellers klager seerne, men Dansk Sprognævn har lempet en del på reglerne for korrekt stavning siden 1985, hvor det vakte stor debat, at man nu kunne skrive både "mayonnaise" og "majonæse". Hverken Dansk Sprognævn eller DR ønsker i dag at være "sprogpoliti", men vil gerne foregå med gode eksempler på det danske sprogs kontinuerlige og dynamiske udvikling.