Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Black out
TVOptagelse
Der er noget galt i Danmark (3)
Black out
når iltsvind kvæler fornuften
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

DR inviterer seks politiske debattører til at lave en lille, subjektiv og samtidshistorisk film om, hvad de mener, der er galt i Danmark. Vi følger hver gang processen med udvælgelse af relevante klip fra DR's arkiver, valg af underlægningsmusik, klippefasen og andre mediemæssige overvejelser, der spiller ind. Derpå vises den færdige film, som til sidst bliver genstand for en kort debat med en af debattørens politiske modstandere. I filmen af den verdenskendte miljødebattør Bjørn Lomborg skærer han sit budskab ud i pap med vandmiljøplanen fra 1987 som skoleeksempel. Ifølge Lomborg blev den vedtaget over hals og hoved på grund af mediepres og en spand døde hummere vist på tv. De danske farvande ville dø af iltsvind, hvis man ikke gjorde noget hurtigt, og så fik vi Danmarks hidtil dyreste vandmiljølov. Den koster hvert år fem milliarder kroner, men har kun reduceret ildsvindet med ti procent. 86% af pengene er blevet brugt på reduktion af kvælstofudledningen fra industri og kommuner i stedet for landbruget, hvilket ville have været meget billigere. Og havde man brugt pengene på partikelfiltre til dieselbiler, kunne man statistisk set have reddet 20.000 danskeres liv i stedet for enkelte hummere! Lomborg mener, at nutidens klimadebat er en parallel: Menneskehedens udledning af CO2 er ikke en væsentlig faktor for klimaforandringerne, og pengene kunne bruges bedre til at hjælpe verdens fattige. Under ledelse af Christian Schou debatteres filmen afslutningsvis i studiet mellem Lomborg og journalist David Rehling, som er yderst kritisk i forhold til Lomborgs "fantasier".


"Black out" er en del af

Serie
Der er noget galt i Danmark

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Bjørn Lomborg
Christoffer Emil Bruun
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2011
Faustnummer
TV0000018432
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 40 min
Sprog
Dansk, Engelsk (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
40 min..
TV-dato
22. maj 2011 kl. 21.50