Ud i naturen
Duehøgen
DR1

Duehøgen er i Norge en af de mest forhadte rovfugle i skoven, fordi den angiveligt dræber og æder alt for mange mindre fugle. Førsteamanuensis Magne Husby går systematisk til værks i sit studie af forholdet mellem duehøgen og de fuglearter, den jager. Han opdager, at fuglene rent faktisk vælger at bygge deres rede i nærheden af høgens. Grunden kunne være, at duehøgen ikke spiser æg, og netop ægrøvere er en stor trussel for alle ynglende småfugle. Derfor sætter Husby kunstige og ubeskyttede reder med æg op i en afstand på mellem 0 og 4000 meter fra en duehøgs rede. Han kan konstatere, at mens op til 90% af de kunstige reder, der ligger langt fra duehøgens rede, bliver plyndret, gælder det kun 10% af de kunstige reder, der ligger tæt på duehøgens rede. Det skyldes ganske enkelt, at ægrøverne typisk er mindre fugle som skovskade, krage, drossel osv., som er bange for at søge føde for tæt på duehøgens rede, da de er byttedyr for duehøgen. På den måde overlever flere unger af fx hjerpe og tjur, og når vinteren kommer, og trækfuglene er borte, kan duehøgen jage overvintrende fugle som hjerpe og tjur, så duehøgen forvalter således i en vis forstand sine egne byttedyr. Duehøgen er øverst i den lokale fødekæde, og det siger sig selv, at hvis den grådigt udryddede alle småfugle, ville den ødelægge sit eget eksistensgrundlag. Istedet er den både morder og beskytter blandt fuglene i skoven og bidrager til en naturlig balance.