Jagten på det demokratiske klasseværelse (4)
Eksperimentgymnasiet
DR2

I 1969 startes der i Göteborg et eksperiment, som skal revolutionere den svenske skole. Eksperimentgymnasiet er et gymnasium uden egentlig rektor, for både lærere, andet personale og elever har hver én stemme på de beslutningstagende fællesmøder. Der er ingen klasser, årgange, terminsprøver eller mødepligt, men selv de borgerlige partier i Göteborg stemmer for gymnasiets oprettelse, for sigtet er jo i overensstemmelse med en liberal grundholdning. Fællesmøder kommer til at fylde meget, og det bliver bl.a. besluttet at lave en urtehave i skolegården, at lave en taverna for alle, acceptere graffiti på gangene osv. Nogle elever tager aldrig en eksamen, for de læser ikke, men har en stærk fællesdisciplin og tropper op til alle fællesmøder for at diskutere. Mange af dem lærer dog at blive godt skåret for tungebåndet og klarer sig senere i tilværelsen fint som iværksættere, politikere osv. Andre elever bruger omvendt deres frihed til aldrig at gå til møder, men til udelukkende som individualistiske selvstuderende at læse flittigt i bestræbelserne på at få den bedst mulige eksamen. På den måde ender skolen med at få et eksamensgennemsnit over landsgennemsnittet, men efter fem år lukker myndighederne eksperimentet ned. Nu skal erfaringerne komme alle andre skoler til gode, hedder det sig, men eleverne er rasende og mener, at det kun er systemkonforme erfaringer, der vil blive brugt. Skolens "rektor" fra 1969, Carl Gustaf Sundén, bekræfter i en samtale med den tidligere elev Bo Ranman, at mange lærere i Sverige var bange for at miste deres autoritet.