Videnskabens historie (2)
Hvad er verden lavet af?
DR2

I BBC's dokumentarserie fortælles denne gang om fysikkens og kemiens historie. Alkymisterne er inspireret af de gamle grækere, når de naivt mener, at verden er opbygget af grundstofferne vand, ild, jord og luft. I deres eksperimenter med fx at forvandle uædle metaller til guld, opdager de imidlertid nogle gange tilfældigvis grundstoffer som fx fosfor udvundet af menneskelig urin! Lavoisier studerer i 1778 systematisk luft og opdager ved afbrænding af kviksølvsalt ikke alene, at der bl.a. skabes ilt, men også at kemiske reaktioner sker uden et vægttab: stoffets masse er konstant. Lavoisier skiller også vand i de kemiske bestanddele ilt og brint, og brinten bruges bl.a. til at skabe sikker ballonflyvning, der fx kan bruges militært. Lavoisier regner med 33 byggesten, men stadig flere opdages i de kommende år, og fx Davy opdager kalcium o.a. I de britiske kolonier er malaria et stort problem, så regeringen betaler kemikeren Perkin for at skabe syntetisk kinin, men hans eksperimenter fører i stedet til den lilla farve "mauve", som bliver populær i klædeindustrien. Den industrielle kemi skaber snart både livgivende kunstgødning og dræbende sprængstoffer, og 1. Verdenskrig bliver "kemikernes krig" med anvendelse af bl.a. klorgas og sennepsgas. I jagten på de mindste grundstoffer har man nu opdaget ikke bare atomer, men også elektroner, protoner osv. Kvanteteorien viser, at elektronernes position ikke kan fastlægges, men blot sandsynliggøres, og transistorer bliver industriens svar på, hvorledes elektronerne alligevel kan tæmmes og muliggøre computerteknologi.