Videnskabens historie (4)
Kan vi skabe ubegrænset energi?
DR2

I BBC's dokumentarserie fortælles denne gang om energiens historie. I årtusinder må mennesket klare sig med at udnytte organisk produceret energi (mennesker og dyr) og naturligt forekommende vindenergi (fx sejlbåde), vandenergi (fx vandmøller) osv. Hollænderen Stevin er i 1586 en af de første, der bruger matematiske beregninger i tre dimensioner for at forbedre samspillet mellem delene i vindmøller, så de får tredoblet deres ydeevne. Forretningsmanden Boulton og ingeniøren Watt tager i 1775 patent på en dampmaskine med en separat kondensator, som er fire gange så effektiv som en traditionel dampmaskine. Opfinderen Trevithick laver i 1804 et slags højtryks-damplokomotiv, men han er for tidligt ude, for støbejernsskinnerne kan ikke bære det, og han glemmes i historiebøgerne. Først nu, hvor det gør en økonomisk forskel at vide besked, gør man teoretisk rede for, hvad "energi" egentlig er. Det sker med termodynamikkens to første love: energien er konstant, og ingen maskine kan omsætte energi 100%. Italieneren Volta opfinder et elektrisk batteri i 1800, og da H.C. Ørsted bruger det til at opdage elektromagnetismen, er grundlaget lagt for fx telegrafen, men også for en senere teoretisk forståelse af lys, radiobølger og røntgenstråler. Fysikeren Faraday opdager elektrisk induktion og skaber grundlaget for vekselstrøm. Ægteparret Curie opdager omkring 1900 det radioaktive og energimættede stof radium, som synes at modsige termodynamikkens første lov, men Einstein løser gåden: Energi er masse gange lysets hastighed i anden potens (E=mc²).