Videnskabens historie (6)
Hvem er vi?
DR2

I BBC's dokumentarserie fortælles denne gang om hjernens biologi og psykologiske samspil med det omgivende miljø. De gamle ægyptere balsamerer kroppen og dens organer, så de stadig kan bruges i efterlivet, men ikke hjernen, hvis funktion de måske ikke forstår. Opfindelsen af spejlet lader os se os selv som bevægelige dukker, og omkring år 1620 må Descartes spørge sig selv, om vi lige som dyrene er en slags automater. Kan vi stole på vore sanser? Måske vi bare drømmer, at vi sanser? Descartes når frem til, at han kun kan stole på, at han tænker: Cogito ergo sum. Kirurgen Thomas Willis opdager ved obduktioner, at menneskets hjernebark er meget mere kompleks end dyrs, så er det her, de rationelle tanker kommer fra? Darwin observerer menneskeaber og konstaterer, at deres følelsesmæssige reaktioner og udtryk minder om vores, så gemmer hjernen også på lave og ufornuftige instinkter som aggression, seksuelt begær osv.? Charcots eksperimenter med hypnose viser, at psykologi kan påvirke hjernen fysisk, og for behaviouristerne bliver personlighed bare et andet udtryk for tillært adfærd og vaner, der arbejder sammen med vores hjerne, så vi fx fortolker optiske illusioner som den "virkelighed", vi forventer. Den spanske læge og kunstner Cajal farver hjernepræparater og opdager hjernens opbygning af millioner af celler (neuroner), men når hjernen kan synes at minde om en digital computer, er det kun tilsyneladende, for trods sin evne til at drage logiske slutninger ud fra ettaller og nuller er computeren ikke i stand til at have følelser, fantasi og humor.