Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Stasi - Østtysklands hemmelige politi
TVOptagelse
Stasi - Østtysklands hemmelige politi
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

I dokumentaren gives en minutiøs beskrivelse af, hvorledes DDRs hemmelige politi (Stasi) arbejdede i sin levetid fra 1950 til 1990. Specielt efter arbejderopstanden i Østberlin i juni 1953 er DDRs ledelse rystet, og Stasi får til opgave at kontrollere, overvåge, registrere og internere alle modstandere af det kommunistiske parti. I 1950'erne er tortur og uhumske fængselsforhold almindelige, men efterhånden som DDR internationalt bliver anerkendt som stat, ændres taktikken i løbet af 1960'erne, så statens omdømme ser bedre ud. I den paranoide stat registreres alt, og på et tidspunkt arbejder én ud af 50 borgere for Stasi, som har verdenshistoriens største hemmelige politi i forhold til befolkningstallet. De internerede bearbejdes nu primært med psykologiske metoder: De holdes længe i isolation og ved ikke, hvor de er, hvorfor de er internerede, eller hvordan deres familie har det. De overvåges konstant i fængslet og trues med repressalier i forhold til økonomi, job, karriere, familiens bolig osv. Først og fremmest presses de til selv at blive angivere for Stasi, og i et Stasifængsel udspionerer fanger ikke blot deres medfanger, men også deres egne fangevogtere! Det er Big Brother, som George Orwell forudså det. Stasi er en stat i staten og fastsætter i forvejen fx om de anklagede skal dømmes til døden ved domstolene. Den mest udbredte forbrydelse bliver efterhånden ønsket om at forlade DDR, og da Muren falder i efteråret 1989, prøver Stasi at tilintetgøre sine enorme arkiver, men forgæves. Disse arkiver leverer i dag uvurderlig dokumentation for Stasis forbrydelser.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Christian Gierke
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2012
Faustnummer
TV0000020056
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 60 min
Sprog
Engelsk, Tysk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
60 min..
TV-dato
11. jan. 2012 kl. 17.55