Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Soldat i Myanmar
TVOptagelse
DR2 Global
Soldat i Myanmar
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Myo Myint fødes i Burma, netop da general Ne Win har taget magten ved et statskup i 1962. Alle udlændinge udvises, og mange uddannede flygter, så landets økonomi ligger i ruiner. Myo kan ikke finde arbejde, men han ser nogle glimt i tv af regeringssoldater, der tilsyneladende modtages med kærlighed og respekt af almindelige mennesker, så han vil være soldat. Han bliver frivillig rekrut i 1979, men mange af hans soldaterkammerater er tvangsindrullerede og nogle helt ned til 11 år gamle. De indoktrineres og trænes i kamp mod etniske "rebeller" i Myanmar, som generalerne nu har døbt Burma. Rekrutterne får at vide, at fjenderne er umennesker, som de må gøre alt imod. Tortur, tvangsarbejde og voldtægt er dagens orden, når hæren, Tatmadaw, bekæmper de etniske folkeslag, som udgør ca. en tredjedel af befolkningen i Burma (burmanerne udgør ca. to tredjedele). I 1984 mister Myo en arm og et ben i kamp, og han får en lille pension. Som civil går det op for ham, hvordan generalerne rager alt til sig og holder folkene undertrykt med penge, våben, propaganda og religion. Buddhistisk tro gør, at mange burmesere mener, at deres usle liv er en form for straf for ugerninger, som de har begået i et tidligere liv. Og generalernes gode karma må skyldes, at de har gjort gode ting i tidligere liv. I 1987 går Myo ind i demokratibevægelsen omkring Aung San Suu Kyi, og den tidligere soldats ord har stor vægt på folkemøder. Myo anholdes og tortureres, så efter sin løsladelse flygter han til til Thailand og siden USA, hvor han fortsætter kampen for demokrati i Burma.


"Soldat i Myanmar" er en del af

Serie
DR2 Global

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Bidragsyder
Annie Sundberg
Nic Dunlop
Ricki Stern
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2012
Faustnummer
TV0000020132
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 53 min
Sprog
flere sprog
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
53 min..
TV-dato
18. jan. 2012 kl. 23.00