På sporet af dronningerne - 600 års Danmarkshistorie (4)
Dronning Anna Sophie
DR2

Anna Sophie Reventlow (1693-1743) kommer til verden på Clausholm Slot. Hendes far, Conrad Reventlow, er embedsmand, men også en af de nye brevadelige, som den enevældige konge har udnævnt, og han gør alt for at indynde sig hos kong Frederik IV. Hoflivet er præget af et ødselt forbrug og frimodig seksualitet, og kongen har elskerinder (friller) til venstre hånd. Eventuelle uægte børn får efternavnet Gyldenløve og ofte både formue og en sikker stilling i staten. Under pesten i København i 1711 flygter kongen og hoffet til Koldinghus, hvor den 40-årige konge kaster sit blik på den 18-årige Anna Sophie. De giftes til venstre hånd, men da Frederik IV's kone, dronning Louise, dør i 1721, gifter han sig lovformligt med Anna Sophie dagen efter bisættelsen, og hun bliver Danmarks nye dronning. Det elegante Fredensborg Slot opføres som en kærlighedsgave til hende, men også som led i den prægtige iscenesættelse og det ceremoniel, der skal manifestere den enevældige konges magt og europæiske udsyn. Maskerader, sminke, parykker, udklædning, skuespil osv. er kendetegnende for den kunstlede og erotiserede atmosfære ved hoffet. Ludvig Holbergs komedier er satire over tidens modeluner, men han støtter dog enevælden som oplyst styreform. Alle Frederiks og Anna Sophies børn dør som små, og de bliver begge mere og mørke af sind: er det Guds straf over deres syndige levned? Da København brænder i 1728 bliver pietismens strenge regimente statsreligion. Kongen dør i 1730, og Anna Sophie forvises af Louises søn, Christian V, til Clausholm Slot.