Vores oprindelse (1)
Skelettet
DR2

Mennesker har 99% af de samme gener som chimpanser, og vi nedstammer fra en fælles forfader for millioner af år siden, så hvorfor er menneskene blevet så meget mere succesrige? Det starter med, at skovene i Afrika i vidt omfang gradvis afløses af savanne for 5-6 millioner år siden, og nogle aber vælger at søge føde på det flade land. Her er det en fordel at stå oprejst, så man kan få øje på føde og fjender. Oprejst gang kræver tilpasning af bl.a. ankler, rygrad og kraniets placering på rygraden i forhold til et nyt balancepunkt for skelettet, som det bl.a. ses på en overgangsform som den berømte halvabe "Lucy", der har gået oprejst, men også klatret i træer. Endnu i dag skal menneskebørn kravle på alle fire, før de lærer at beherske oprejst gang på to ben. To millioner år gamle skeletter viser, hvorledes Home Erectus har tilpasset sig livet på savannen med lange, kraftige ben til løb, men også en lang, tynd talje; lave skuldre; roterende overkrop; svingende arme og et ledbånd til kraniet, der kan skabe modbalance under løb, så man ikke falder forover. Ved at tabe det meste af vores kropsbehåring kan vi svede, så vi kan nedkøle kroppen og fx løbe efter antiloper under høj sol og udmatte byttet til overophedning og død, mens pelsede fjender som fx løver samtidig må søge ly i skyggen for at undgå overophedning. Vore arme og specielt hænder udvikler sig også, og det er navnlig tommelfingeren, som adskiller sig fra andre abers. Tommelfingeren er essentiel i forbindelse med tilvirkning og brug af redskaber, og så kan Homo Sapiens begynde på at forandre verden.