Vores oprindelse (2)
Maven
DR2

De afrikanske aber, som vi nedstammer fra, udvikler gradvis øjne, der kan skelne farver, og det gør dem i stand til fx at vælge modne frugter, som de kan se højt oppe i et træ. Da nogle af aberne søger ud på savannen, finder de nye fødekilder, og for godt en million år siden bliver Homo Erectus i stand til at nedlægge selv store planteædere, som det fremgår af arkæologiske fund. Vores spyt indeholder meget amylase, som kan nedbryde stivelse til sukker, og det viser, at vi også længe har spist fx rødder. Ved at kunne fordøje både kød, rødder, planter, frugt, nødder osv. bliver menneskene i stand til at drage rundt i stedet for at være bundet til et bestemt sted og en bestemt fødekilde. De forskellige menneskearter udvikler stadig større hjerner, og Homo Sapiens, som opstår i Afrika for ca. 200.000 år siden, har den største hjerne. Det er evnen til at bruge ild til at koge og stege mad, som giver os mulighed for at få så meget energi, at vi kan udvikle store hjerner. Det kræver nemlig meget mere energi og tid at fortære og fordøje rå føde end kogt og stegt føde. I de tidlige samfund er kvinderne typisk samlere, mens mændene er modige jægere, som gør indtryk på deres udkårne kvinder ved regelmæssigt og trofast at kunne bringe bytte hjem og ikke i kraft af deres udseende. Agerbrugskulturens opkomst ændrer alt dette, for den kræver evner for planlægning, kedelige rutiner, arbejdsomhed m.v., og den er så succesfuld, at over en tredjedel af Jordens overflade i dag er opdyrket.