På sporet af dronningerne - 600 års Danmarkshistorie (6)
Dronning Ingrid
DR2

Dronning Ingrid (1910-2000) er svensk prinsesse af Bernadotteslægten, men påvirkes dybt af, at hendes mor dør allerede i 1920. Hun bliver gift med den danske kronprins Frederik i 1935, og de danske massemedier elsker det nye kendispar, som lever op til tidens krav om udadvendthed. Ingrid brandes godt gennem velgørenhedsarbejde og hendes interesse for det sønderjyske grænseland. Under besættelsen samler kongehuset danskerne, og parret får tre døtre i hurtig rækkefølge: Margrethe, Benedikte og Anne-Marie. Lige efter befrielsen dør Christian X, og i 1947 krones Frederik IX. "Sømandskongen" Frederik har masser af tatoveringer, er storryger og drikker meget, så Ingrid må hanke op i ham. Hun har nok også indflydelse på hans accept af, at Grundloven ændres i 1953, så Margrethe kan blive dronning efter sin far. Datteren Anne-Marie bliver gift med den græske kong Konstantin, og det ender i stor kontrovers, da Konstantin prøver at underminere demokratiet i Grækenland. Også i Danmark sættes der spørgsmålstegn ved kongehuset, men da Frederik dør i 1972, og Margrethe krones til dronning, sker det med stor folkelig og mediemæssig opbakning. Ingrid reduceres nu til dronningemoder, men bliver både gammeldags bedstemor og matriark, og medierne elsker det. Hun tilbringer sine sidste år på Gråsten Slot, og efter sin død bisættes hun i Roskilde Domkirke ved Frederiks side. Hendes børnebørn gifter sig med borgerlige, og det får atter diskussionen om kongehusets eksistensberettigelse i et moderne samfund til at blusse op.