Middelalderens London

Du er ikke logget ind

Tilbage

Billede af materialet Middelalderens London

Beskidte byer (1)
Middelalderens London

8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Middelalderens London omkring London Bridge er vokset 500% på 200 år, og omkring år 1300 er der 100.000 indbyggere. Gaderne i den rige by er ikke brolagt med guld, men med: mudder, dyremøg, uspiselige dyreindvolde, rådne fisk, øl, urin og afføring. Stanken er ulidelig, og mange bruger høje træsko for at holde sig fri af det bløde og ulækre søle. Dokumenter viser, at Londons borgere klager, men bøderne for at svine er så relativt lave, at alle velstillede borgere bare betaler og sviner videre. Byrådet er glade for de mange penge i bødekassen og ansætter gadefejere, skraldemænd og natmænd. Disse sidstnævnte tømmer klosetter og slamkister om natten for op mod 50 tons afføring og urin. Natmændene er velbetalte, men arbejdet er også farligt: gasserne kan kvæle en og risikoen for at pådrage sig sygdomme er høj. Meget affald ender i Themsen, som også leverer bade- og drikkevand. Da Westminster bliver grundlagt som Englands nye politiske centrum lidt længere oppe ad floden, strømmer endnu flere handlende til London for at opfylde den politiske overklasses luksusbehov. De vil bl.a. have masser af kød, og Themsen fyldes med så meget slagteaffald, at slagterne til sidst bandlyses fra byen. En del affald hældes i Themsen som fundament for nye kajpladser, men med så meget snavs følger sygdomme, og gennemsnitslevetiden er kun 35 år. Handelsskibe bringer sorte rotter, lopper, byldepest og lungepest med sig, men først da op mod 50.000 londonere dør af pest i 1348-49, gør borgmestre som Dick Whittington for alvor noget for at forbedre byens sanitet.

"Middelalderens London" er en del af