Grin med Gud (8)
Konklusionen
DR2

Komikeren Omar Marzouk har i de foregående programmer i serien prøvet at finde ud af, om humor og religion er forenelige i forhold til de store religioner i Danmark. Og hvad er så konklusionen? Et stykke vej var de religiøse i stand til at grine af sig selv, men der var alligevel altid visse tabuer, som ikke ville kunne overskrides uden at provokere de religiøse til vrede og måske endda fysisk gengældelse. Måske ligger det i sagens natur, at religiøse mennesker ikke kan grine af ideer, som de betragter som det uangribelige grundlag for deres verdensforståelse? Omar diskuterer sagen med tre mennesker med hver deres holdning til Gud, ytringsfrihed og humor: Komiker Frank Hvam, tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Bent Falbert og formand for Ateistisk Selskab Jacob Heidelberg. Falbert mener, at man i ytringsfrihedens navn principielt må gøre grin med alt, men han medgiver, at dødstruslerne i forbindelse med Muhammedkrisen givetvis har ført til en form for selvcensur. Hvam ønsker egentlig ikke at støde sit publikum, så han foreslår, at der er steder, hvor han må sige lige hvad han vil (fx et teater), og steder, hvor de religiøse kan sætte dagsordenen for, hvad der må siges (fx kirke, moske osv.). For ateisten Heidelberg er hovedsagen i virkeligheden at få nedlagt den danske lutheranske statskirke og indføre sekularisering (adskillelse mellem stat og religion), og hvad de religiøse så vil grine af i deres kirker, synagoger osv., må de selv om. En sidste strøtanke i programmet er: hvis fx en abortmodstander lavede stand-up-jokes om vores "drab" på fostre, ville vi så grine af det?.