Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Horisont
Den fede verden
7.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

Der er i dag flere overvægtige end udsultede mennesker i verden. Fedmeepidemien har længe stået på i den rige del af verden, og England er Europas hårdest ramte land. I landets mest overvægtige by, Tamworth, er hver tredje svært overvægtig, og de lokale mener, at det hænger sammen med, at de store supermarkedskæder meget bekvemt bringer deres fast food-færdigretter ud uden at tage noget for det. Byen sender nu overvægtige på lægeordinerede fitness-kurser, mens byens industri har taget tidsånden til sig og går målrettet efter den nye målgruppe med produktion af bredere og stærkere toiletsæder, møbler, flysæder m.v. Det er umiddelbart overraskende, at den fattige del af verden i dag også er ramt af fedmeepidemien, således at hjertesygdomme nu er den hyppigste dødsårsag i fx Sydafrika, hvor hver anden er overvægtig. Tabisha er lige som sin familie ekstremt fed og fattig, for de spiser masser af friturestegt fast food. Tabisha er bange for, at hun vil dø ung af sin fedme, men sund mad er dyr i forhold til kalorierig mad og drikke fra McDonald's, Burger King, Kentucky Fried Chicken, Coca-cola osv. Og så giver det status at være fed i Sydafrika, for det ser ud som om, at man klarer sig materielt godt og ikke er ramt af fx Aids eller malaria. Japan er en global undtagelse, for her spiser man masser af sund fisk, suppe, ris og grønt, og så er fedme forbudt ved lov! Når kvinder måler mere end 90 cm om livet, og mænd 85 cm, skal arbejdspladsen lægge en plan for, hvordan de bliver slankere igen.


"Den fede verden" er en del af

Serie
Horisont

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Den pædagogiske vejledning retter sig mod faget biologi i 8.-9. klasse. Denne vejledning tager udgangspunkt i en tv-udsendelse, hvor ernæring og sundhed i Sydafrika, England og Japan præsenteres og debatteres.

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning
Hent PDF
Pædagogisk vejledning

Hent PDF med kapitelmærkning

01
00:00:09
Kapitelbillede
Morgenmad i Sydafrika
En sydafrikansk husmor steger æg, tomater og bacon i masser af fedtstof, og fortæller om familiens spisevaner. Derefter er der en kort introduktion til resten af udsendelsens indhold.

02
00:01:30
Kapitelbillede
Fedme i Cape Town
Portræt af en familie i Cape Town, hvor alle familiemedlemmerne er overvægtige. Der er fokus på familiens indkøbsvaner, ernæring og manglen på fysisk aktivitet.

03
00:05:50
Kapitelbillede
Englands fedeste by
Portræt af byen Tamworth i England, der har landets største forekomst af fedme. Fokus er på indkøbsvaner og bevægelse i hverdagen - og så produceres der ekstra brede toiletsæder til overvægtige personer.

04
00:10:18
Kapitelbillede
Pommes frites sandwich - frokost i Cape Town
Fortsættelse af portrættet af den sydafrikanske familie, der er ramt af overvægt. Der beskrives den generelle fedmeepidemi i Sydafrika og de livstruende følgesygdomme. Og fedmeepidemien forklares med et meget stort indtag af fedt- og sukkerholdig fastfood.

05
00:15:15
Kapitelbillede
Japan - en undtagelse fra fedmeepidemien
Beskrivelse af madvaner i Japan, samt målrettet politik imod overvægt. Kost med meget fisk og grønt samt fravær af mejeriprodukter, giver lav forekomst af overvægt.

06
00:20:08
Kapitelbillede
Fedme giver status
I mange afrikanske lande er det forbundet med høj status at være fed. Hvis man er tynd er man måske syg af HIV ell. lign.

Bidragsyder
Steffen Kretz
CFU vejledning
Michael Fryd
Pædagogisk note
Mikael Scheby
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2012
Faustnummer
TV0000020767
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 24 min
Sprog
Dansk, flere sprog
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
24 min..
TV-dato
26. mar. 2012 kl. 21.25