Arabisk - fra Pajala til Beirut (3)
Arabiske medier - hvem vinder eksilaraberne?
DR2

På sin arabiske sprogrejse er svenske Nadia Jebril nået til England. London er de arabisksprogede mediers hovedstad i Europa, og avisen al-Quds al-Arabi er den største arabiske avis i Europa, politisk uafhængig og skrevet på moderne standardarabisk. Redaktøren er ikke i tvivl om, at ordet "revolution" må være det nye, arabiske buzzword i 2011. Mediehistorikeren Noha Mellor fortæller, at lige siden 1800-tallet har eksilarabere med base i Frankrig og England kritiseret deres hjemlige arabiske regimer, som ikke har haft ytringsfrihed. Der er dog også specielt saudiarabiske medier i Vesten, som opfatter sig som upolitiske og bare ønsker at tjene penge på store oplag. Nadia taler med en række englændere med arabiske rødder, og fælles for dem er, at de lige som Nadia selv har svært ved at læse og skrive arabisk. Det går bedre med at tale og specielt forstå talt arabisk, og det skyldes bl.a. al Jazeera, som siden 1996 har etableret sig som den kendteste uafhængige arabiske tv-kanal ved fx at sende live fra Afghanistankrigen. Hovedkontoret ligger i Qatar, men et af kanalens 55 regionale kontorer ligger i London. Man sender på standardarabisk, men med et lokalt, dialektalt præg (fx tunesisk i Tunesien osv.), og man laver børne-tv på arabisk for at sikre en loyal, fremtidig seerskare. Al Jazeera har været først med at introducere blogs, YouTube, Twitter o.a. nye medier for mange arabere, for nettet er en vestlig opfindelse, og først fra 2009 har man kunnet begynde at bruge arabisk skrift i webadresser. Til sidst taler Nadia med den kvindelige livsstilsblogger Nahla al Ageli.