Jimmys madfabrik ( 2 )
DR2

Hvordan produceres de fødevarer, som vi køber i supermarkedet, og som vi spiser og drikker hver dag? Hvilken rolle spiller videnskab og kemi i processen? Storbritanniens egen bonderøv, Jimmy Doherty, tegner og fortæller fra sit improviserede laboratorium, hvor han med simple remedier selv prøver at skabe den mad, vi køber. Denne gang gælder det en sandwich. Hjemmebagt brød bliver hårdt i løbet af et par dage, men supermarkedbrød holder sig blødt længe, fordi der er bagehjælpemidler i. Superhurtig piskning, fedt og emulgatorer fordeler lufttætte bobler jævnt i dejen og gør hævningen lynhurtig og brødet spændstigt og frisk. Sandwichfyld er bl.a. tomater, og mindst en britisk tomatavler har fået en god idé, som gør det muligt for ham også at producere billige tomater i drivhuse om vinteren. Han køber supermarkeders enorme mængder af frasorteret frugt og grønt, moser det og lader trillioner af bakterier æde mosen og afgive metangas i processen. Metangassen brændes af og opvarmer drivhusene, men udvikler også CO² som forbrændingsgas, som pumpes ind i drivhusene, for så vokser tomaterne hurtigere. Moderne salatmarker bruger selvfølgelig kemikalier, men også biologisk krigsførelse imod skadelige insekter i form af bl.a. flagermus og mariehøns. Under salathøsten filtreres de fleste insekter først væk, og siden nedkøles, skylles og computerovervåges salaten, så ingen insekter ender i kundens salatpose. Smelteost er kun 60% ost, mens de øvrige 40% er vand, mælkepulver og smeltesalte, der skal få den gummiagtige substans til at hænge sammen.