Hvordan Jorden blev grøn ( 2 )
DR2

Engelsk dokumentarserie om planternes betydning for livets udvikling på Jorden. Indtil for 140 millioner år siden er Jorden stort set dækket af (nøgenfrøede) fyrretræer og bregner, hvis formering afhænger af henholdsvis vindens og vandets luner. På et tidspunkt muterer en forfader til dækfrøede planter, og den sætter hvide blomster, som skal tiltrække biller, der kan bestøve den. I fx ørkener er denne forplantningsmetode meget mere sikker, og blomster udbreder sig, hvor fyrretræer og bregner ikke kan gro. Blomsternes farver, former osv. tiltrækker forskellige slags insekter, og der opstår symbiotiske relationer. Når et insekt på jagt efter nektar afstøder pollenceller fra en blomst i en anden blomst, befrugter én pollencelle et frø, mens en anden pollencelle giver frøet næring (dobbeltbefrugtning), så frøet kan ligge i dvale i årevis og fx vente på regn. Dækfrøede planter (blomster og træer) dominerer allerede for 120 millioner år siden vores planet, og de transpirerer meget vand og skaber en regnskovscyklus af fordampning, skyer og regn, som planterne suger op igen. Denne cyklus sænker Jordens temperatur, og vandets erosion skaber kløfter og bjerge. Da en asteroide rammer Jorden for 65 millioner år siden, udrydder efterfølgende syreregn alt liv. Bregner er først til at komme tilbage, så fyrretræer og til sidst dækfrøede planter. Nogle af disse udvikler af deres blomster frugter, som kan spises af fugle og pattedyr, mens frøene kommer hele ud med afføringen. Tidligere farveblinde primater udvikler evnen til at se rødt for at kunne skelne modne fra umodne frugter.