Tilbage
Hvordan Jorden blev grøn ( 3 )
DR2
Engelsk dokumentarserie om planternes betydning for livets udvikling på Jorden. Græs er i hvert fald 66 millioner år gammelt, for det findes i fossil dinosaurafføring fra den tid, hvor det ellers var skove, som fuldstændig dominerede på Jordens fastland. En astroide rammer Jorden og udsletter alt liv, og for omkring 30 millioner år siden forårsager udskylning af klippemateriale i verdenshavene en massiv sænkning af CO²-indholdet i atmosfæren, fordi CO²-en i havene binder sig til klippematerialet og bliver til kalksten. Det er dårligt nyt for planterne, som er på vej frem igen og har brug for CO² for at vokse. Men græsser udvikler evner til at optage mere CO² med en form for turboeffekt, og de udkonkurrerer træer alle steder, fordi de kan overleve brande med knopper under jorden og blomstre op allerede et par uger efter branden. For otte millioner år siden begynder dyr som fx heste at æde græs i stedet for træers blade, men andre planteædere kan ikke tilpasse sig og uddør. Græs indeholder kisel, som skylles i havene og forøger antallet af kiselalger her enormt. Kiselalgerne bliver grundlag for havets fødekæder, og de laver fotosyntese og skaber som affaldsprodukt en fjerdedel af atmosfærens ilt. Primater fra skovene begynder at gå oprejst og jage på savannen, og de udvikler sig gradvis til os, homo sapiens, for ca. 200.000 år siden. I Göbekli Tepe i Tyrkiet begynder mennesker for ca. 12.000 år siden at blive bønder ved at høste og dyrke græsarten hvede. Det er grundlaget for at skabe samfund og byer, og i dag dyrkes græsser som fødekilde over alt i verden (ris, rug osv.).
udfordreren
6.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR2
Engelsk dokumentarserie om planternes betydning for livets udvikling på Jorden. Græs er i hvert fald 66 millioner år gammelt, for det findes i fossil dinosaurafføring fra den tid, hvor det ellers var skove, som fuldstændig dominerede på Jordens fastland. En astroide rammer Jorden og udsletter alt liv, og for omkring 30 millioner år siden forårsager udskylning af klippemateriale i verdenshavene en massiv sænkning af CO²-indholdet i atmosfæren, fordi CO²-en i havene binder sig til klippematerialet og bliver til kalksten. Det er dårligt nyt for planterne, som er på vej frem igen og har brug for CO² for at vokse. Men græsser udvikler evner til at optage mere CO² med en form for turboeffekt, og de udkonkurrerer træer alle steder, fordi de kan overleve brande med knopper under jorden og blomstre op allerede et par uger efter branden. For otte millioner år siden begynder dyr som fx heste at æde græs i stedet for træers blade, men andre planteædere kan ikke tilpasse sig og uddør. Græs indeholder kisel, som skylles i havene og forøger antallet af kiselalger her enormt. Kiselalgerne bliver grundlag for havets fødekæder, og de laver fotosyntese og skaber som affaldsprodukt en fjerdedel af atmosfærens ilt. Primater fra skovene begynder at gå oprejst og jage på savannen, og de udvikler sig gradvis til os, homo sapiens, for ca. 200.000 år siden. I Göbekli Tepe i Tyrkiet begynder mennesker for ca. 12.000 år siden at blive bønder ved at høste og dyrke græsarten hvede. Det er grundlaget for at skabe samfund og byer, og i dag dyrkes græsser som fødekilde over alt i verden (ris, rug osv.).
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet-
Natur/teknologi
-
Natur og miljø
-
Organismer
-
Bidragsyder
Nick Shoolingin-Jordan
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2012
Faustnummer
TV0000021100
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 50 min
Sprog
Engelsk, flere sprog (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
50 min..
TV-dato
23. maj 2012 kl. 18.50