Jimmys madfabrik ( 4 )
DR2

Hvordan produceres de fødevarer, som vi køber i supermarkedet, og som vi spiser og drikker hver dag? Hvilken rolle spiller videnskab og kemi i processen? Storbritanniens egen bonderøv, Jimmy Doherty, tegner og fortæller fra sit improviserede laboratorium, hvor han med simple remedier selv prøver at skabe den mad, vi køber. Denne gang gælder det snack food. Når grøntsager fryses ved -18°, danner vandet i dem store iskrystaller, som sprænger cellerne og gør grøntsagerne slatne. Fryses de ved -196° bliver de til gengæld skøre, fordi den ydre skal fryser så hårdt, at når vandet i kernen fryser og udvider sig, sprænges grøntsagen. Så frosne ærter blancheres først, nedkøles, tørres og lynfryses under omrøring ved -40° og bevarer på den måde både frisk smag og konsistens. Konservesdåser indeholder mad, der er blevet varmet til over 120° for at dræbe alle bakterier og så nedkølet lynhurtigt. Vakuumpakkede færdigretter, som kan holde sig en uge i supermarkedets køledisk, varmes også op til over 100° for så at blive lynkølet til 5° på fire timer, så bakteriernes formeringshastighed går næsten i stå. Jordbær er fulde af vand, så når de skal indgå i en pose müsli frysetørres de: Jordbærrene snittes og fryses, og så puttes de i et kammer, som tømmes for luft, hvilket medfører, at isen i bærrene på et døgns tid bliver til damp på grund af det lave tryk i vakuumkammeret (sublimation), og tilbage er de fjerlette og tørre jordbærflager (de har mistet 90% vægt). Når man hælder mælk i sin müsli, tilføres jordbærrene igen vædske og udfolder deres friske smag.