Naturen koster kassen II ( 5 )
DR2

Dokumentarserie om de ydelser, som naturen giver os gratis, og som er vitale for verdensøkonomien, men som vi tager for givet og risikerer at udslette på grund af grådighed og uforstand. Skovafbrænding er den største enkeltudleder af CO² til atmosfæren, og de plantager (fx soja eller palmeolie), som erstatter den afbrændte uberørte skov, optager langt mindre CO² end uberørt skov. Når jorden er udpint efter nogle år, er det endvidere billigere at brænde mere skov af end at gøre den udpinte jord frodig igen. Amazonas' regnskov oplagrer 60-90 milliarder tons CO², men trues af skovrydning, skønt simple tal viser, at omkostningerne for verdensøkonomien er store. Norge tilbyder nu Brasilien penge for hvert regnskovsområde, som bevares intakt, og med satellitovervågning er det relativt let at kontrollere indsatsens effektivitet. I Brasilien er det imidlertid svært at skabe forståelse for, at fx mængden af nedbør (der giver drikkevand, vand til afgrøder m.v.) i det centrale Brasilien er afhængig af bevarelsen af det regngivende samspil mellem passatvinde og Amazonas' tropisk dampende regnskov. På den baggrund er det absurd, at bevaring af regnskov endnu ikke er del af systemet med CO²-kvoter (REDD-aftalerne), for det ville være oplagt at betale de ofte fattige bønder, som rydder regnskoven, en erstatning, så de i stedet betales for at passe på regnskoven. I Kina er man nu begyndt at genskabe oprindelig skov med støtte fra REDD, men generelt går det internationale samarbejde for at redde oprindelige skove desværre trægt.