Hvorfor Giraf har en lang hals
DR1
Animationsfilm om dyrefabler fra Afrika. Der var engang, hvor giraf havde kort hals og korte ben omtrent som en hest. Men girafs mave kunne ikke rigtig tåle noget mad, og da slet ikke mangofrugter, som gav den tynd mave. For at ordne maven, fik den af bierne lov til at stikke sit hoved ind i hullet i deres træ for at slikke lidt honning. Da giraf skulle have hovedet ud, sad den fast lige som Peter Plys i hullet. De andre dyr trak først i girafs fire ben, der blev vældig lange. Så trak de i girafs krop, og girafs hals blev meget lang, før hovedet slap fri. Vel ude af træet opdagede giraf, at den med sin nye lange ben og hals kunne nå træernes øverste blade, og det viste sig, at dens mave godt kunne tåle, at den spiste løs af disse dejlige blade.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetTV-udsendelserne om Tinga Tinga, er nogle smukke fabelfilm fulde af farver og et sjovt persongalleri. Den ene pædagogiske vejledning giver idéer til, hvordan der kan arbejdes med mundtlige og skriftlige forklaringer. Det er meningen, at klassen starter med at arbejde med forklaringens struktur og relevante sproglige virkemidler, inden de i fællesskab ser en af TV-udsendelserne og arbejder med forklaringer. Efterfølgende kan eleverne parvis eller i mindre grupper arbejde med en fabel og forklare hvordan/hvorfor dyret ændrer sig i den tv-udsendelse, de har arbejdet med.
Den anden pædagogiske vejledning giver idéer til, hvordan der kan arbejdes med Tinga Tinga filmene i
billedkunst. Hvorfor kamæleon skifter farve er valgt eksemplarisk ud. Arbejdet med filmene kan med fordel
ske i samarbejde med dansklæreren, der kan sætte fokus på fortællingens struktur og sproglige virkemidler,
mens der i billedkunst sættes fokus på den visuelle, æstetiske og kulturelle aspekter i arbejdet med filmene.
Vejledningen til dansk findes på: Hvorfor Edderkop er så smal om livet.

MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning (billedkunst)
Hent PDFForklar hvorfor Giraf har en lang hals
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:56
Hvad handler fablen om? Hvordan tror I Giraf får en lang hals?
00:01:14
Kapitel nr. 02 Sjakalens ønske Hvorfor er Giraf meget forsigtig med at spise? Tror I det hænger sammen med at hun får en lang hals?
00:01:43
Hvordan vil I beskrive Giraf? Hvordan har hun det med, at hun har tynd mave? Hvad betyder det at være en undskyldning for sig selv?
00:01:56
Hvordan vil I beskrive den måde de andre dyr behandler Giraf? Driller de? Er de forstående? Hjælper de hende?
00:03:43
Giraf får honning, så maven får det godt igen, men hendes hoved sidder fast i træet. Hvordan reagerer hun på det? Får hun hjælp af nogle af de andre dyr? Hvad vil det sige at se lyst på tingene?
00:07:31
Hvordan fik Giraf en lang hals? Hvem hjælper Giraf med at komme fri?
00:09:20
Vil hun hellere have sin korte hals? Hvilke fordele er der ved den lange hals? Hvad betyder det at stikke næsen i sky? Passer det på Giraf?
00:10:01
Hvad kunne fablen ellers have heddet? Hvad hvis titlen skulle handle om kamæleonen - hvad kunne den så hedde?
00:10:14
Hvad vil det sige - at få det bedste ud af tingene? Hvad vil det sige at strække sig, for at finde en løsning?
-
Dansk
-
Fortolkning
-
Kommunikation
-