Tilbage
DR Dokumentaren
Sikke en fest ( 3 )
DR1
I tre programmer afdækker DR Dokumentar, hvordan spekulanter, risikovillige banker og politiske beslutninger fører Danmark ind i krisen i 2008. I den tredje udsendelse er emnet Danske Bank, der er blevet ledet så dårligt, at den står i fare for at krakke med katastrofale konsekvenser for Danmarks økonomi. Staten må træde til med en bankpakke i 2009 og hjælpe Danske Bank ud af krisen, mens andre grådige, men mindre banker som fx Roskilde Bank og EBH Bank får lov at gå bankerot. Mange aktionærer, som har haft tillid til deres lokale bank og købt aktier i dem, mister alt, mens bankernes ledelser slipper ud af krakket med store personlige fortjenester. Danske Bank forsøger sig i 2005 som "National Irish Bank" på det irske marked med ejendomslån til en meget lav udlånsrente, men i 2008 brister den irske boligboble, og nye og unødvendige huse står ubeboede hen. Det er Peter Strårup, der som direktør seksdobler Danske Banks omsætning med risikable investeringer, men nøjes med at tredoble bankens egenkapital og låner penge i udlandet for 36 gange så meget som egenkapitalen (en gearing på 36 - Lehmann Brothers i USA havde en gearing på 31). Finanstilsynet bør se faresignalerne i forbindelse med de danske bankers risikable investeringer, men det bliver altså de danske skatteydere, der må punge ud for at redde Danske Bank og dens aktionærer (bl.a. Mærsk Mc-Kinney Møller, der ejer en fjerdedel af bankens aktier). Den borgerlige regering insisterer ikke på, at skatteyderne får nogle penge igen, hvis bankerne atter begynder at tjene store penge (upside-modellen).
Sikke en fest ( 3 )
9.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR1
I tre programmer afdækker DR Dokumentar, hvordan spekulanter, risikovillige banker og politiske beslutninger fører Danmark ind i krisen i 2008. I den tredje udsendelse er emnet Danske Bank, der er blevet ledet så dårligt, at den står i fare for at krakke med katastrofale konsekvenser for Danmarks økonomi. Staten må træde til med en bankpakke i 2009 og hjælpe Danske Bank ud af krisen, mens andre grådige, men mindre banker som fx Roskilde Bank og EBH Bank får lov at gå bankerot. Mange aktionærer, som har haft tillid til deres lokale bank og købt aktier i dem, mister alt, mens bankernes ledelser slipper ud af krakket med store personlige fortjenester. Danske Bank forsøger sig i 2005 som "National Irish Bank" på det irske marked med ejendomslån til en meget lav udlånsrente, men i 2008 brister den irske boligboble, og nye og unødvendige huse står ubeboede hen. Det er Peter Strårup, der som direktør seksdobler Danske Banks omsætning med risikable investeringer, men nøjes med at tredoble bankens egenkapital og låner penge i udlandet for 36 gange så meget som egenkapitalen (en gearing på 36 - Lehmann Brothers i USA havde en gearing på 31). Finanstilsynet bør se faresignalerne i forbindelse med de danske bankers risikable investeringer, men det bliver altså de danske skatteydere, der må punge ud for at redde Danske Bank og dens aktionærer (bl.a. Mærsk Mc-Kinney Møller, der ejer en fjerdedel af bankens aktier). Den borgerlige regering insisterer ikke på, at skatteyderne får nogle penge igen, hvis bankerne atter begynder at tjene store penge (upside-modellen).
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetBidragsyder
Søren Slumstrup
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2012
Faustnummer
TV0000022444
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 59 min
Sprog
Dansk, Engelsk (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
59 min..
TV-dato
26. nov. 2012 kl. 20.00