Hvorfor fattigdom?
Fattige danske børn - den usynlige arv
DR1

I Danmark løber børn ikke sultne på gaden og tigger, men i løbet af ti år siden 2002 er antallet af fattige danske børn steget med næsten 60%. I dag vokser 67.000 børn op i familier, hvor hver en mønt må vendes. Samtidig bliver der også flere rige børn, så der er tale om en stigende økonomisk polarisering i det danske samfund. Camma, Nathalie, Carina og Carola er kun 11 år gamle, men bekymringer om penge til aftensmad, madpakker, genbrugstøj osv. har allerede længe givet fattige børn som dem masser af hoved- og mavepine samt søvnbesvær. I skolen holder de lav profil med deres baggrund, og de har aldrig kammerater med hjemme. De har oplevet mobning og klarer sig ofte dårligt i skolen. Forældre til fattige børn kommer typisk selv fra opløste hjem med forældre, der fx var stofmisbrugere, alkoholikere, psykisk belastede af ADHD el.lign., og 40% af unge kontanthjælpsmodtagere har forældre, der selv var kontanthjælpsmodtagere. Den negative sociale arv gælder også uddannelse, for de fleste forbliver ufaglærte, og kun ca. 30% af disse børn klarer springet til middelklassestatus. Udkantsdanmark har ca. 10% fattige familier, der ofte bor i forfaldne boliger, som ikke kræver store indskud og banklån. Ofte må familierne skifte bolig, når de skylder for meget i husleje. Der er ikke råd til fødselsdagsfester, fritidsaktiviteter og samvær med kammerater, og forældrene låner ofte penge af børnene, eller børnene forærer forældrene deres sparepenge fra fx flaskeindsamling, så der er til mad. Oplevelser som udflugter eller charterrejser får de som regel ikke.