Du er ikke logget ind
DRKultur
På Portugals foranledning indkaldte den tyske kansler Otto von Bismarck i 1884 de vestlige magter til en konference, der skulle forhandle spørgsmålet om europæisk indflydelse i Afrika på plads. I løbet af de fire måneder, konferencen varede, afgjorde førende vestlige diplomater Afrikas fremtid ved at dele kontinentet imellem sig og lave tilfældige og snorlige grænsedragninger på tværs af tusindvis af afrikanske folkeslag og lokale magtforhold, noget der senere skulle vise sig skæbnesvangert for de senere uafhængige afrikanske stater. Ved hjælp af hidtil uudforsket arkivmateriale og eksperter med speciale i kolonihistorien forsøger instruktøren Joel Calmettes at kaste nyt lys over de fire måneder, der beseglede skæbnen for et helt kontinent i mange år fremover.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetBerlin 1885 - delingen af Afrika
Dokumentaren tager os med til Berlinkonferencen i1884-85, der havde som mål at forhandle de europæiske landes indflydelse i Afrika på plads, med andre ord aftale, hvordan man skulle dele lagkagen Afrika.
Konferencen fylder ikke meget i den moderne historiske bevidsthed, men ikke desto mindre er den et glimrende eksempel på, hvordan europæere og nordamerikanere så på andre verdensdele og deres befolkninger.
Ikke mindst viser dokumentaren, hvordan "den hvide mand" med den største selvfølgelighed tiltager sig et overherredømme og udviser en herrefolksmentalitet i forhold til ikke mindst den sorte befolkning i Afrika, men også når muligt, befolkningen i Asien.
I historie vil dokumentaren være et godt udgangspunkt for arbejdet med en række problemstillinger: Hvad er kolonisering? Hvorfor kolonisere? Koloniseringen af Afrika? Hvem havde hvilke interesser og hvorfor?
Og problemstillinger der er afledt af bl.a. konferencen i Berlin: Berlinkonferencen og koloniseringen af Afrika, og sammenhængen med optrapningen og årsagerne til Første Verdenskrig?
Og videre: Frihedskampene i Afrika og omkostningerne forbundet med de ofte langvarige og blodige frihedskampe? De nye staters problemer i forhold til interne interessemodsætninger, bl.a. som følge af de mange "skrivebordsgrænser". Modsætningsforholdet der blev skabt mellem hvide og sorte gennem racetænkningen, et misforhold, der stadig præger verden?
En række af disse spørgsmål vil også kunne tages op i andre fag eller i fællesfaglige sammenhænge.
Indholdsfortegnelse
Hent PDF med kapitelmærkning
00:00:00
Intro til dokumentaren, som er et dokudrama baseret på referater og optegnelser fra konferencen. Man præsenteres her i introen for konferencens opgave og mål. Og vi præsenteres også for de centrale personer. I dokumentaren kommenteres konferencen løbende af fagpersoner, historikere, geografer mm.
00:06:05
Det store spørgsmål var, hvad der skulle ske med det centrale Afrika kaldet Congobækkenet. En lang række europæiske nationer samt USA havde interesse i området. Ofte modsatrettede interesser. I slutningen af kapitlet er der et indslag om raceforståelse i samtiden.
00:24:13
Forhandlingerne om Congobækkenet går ind i en konkret fase, hvor mere eller mindre lødige argumenter fremlægges. Man benytter sig bl.a. af opdagelsesrejsende som Stanley og indirekte af franske Brazza.
00:47:08
Området der forhandles om udvides og man taler nu om Ækvatorialafrika. Konflikterne bliver større, da ex. de franske og portugisiske interesser er i fare. Løsningerne medfører, at grænser trækkes på tværs af stammegrænser og andre naturlige lokale grænser. Men hvorfor vil de europæiske lande have kolonier?
00:58:46
Forhandlingerne og delingen af Afrika pakkes ind i såkaldte moralske anliggender som kristning, civilisering, fred og frihed.
01:08:20
Der diskuteres regler for den fremtidige erobring af ikke-koloniserede områder. Samtidig bliver det tydeligere og tydeligere, at Belgiens konge Leopold d.2. bliver den store sejrherre - og hvad eftertiden skulle vise, den måske grusomste kolonisator i Afrika
01:22:46
Der vises fire kort over Afrika med angivelse af koloniforholdene, og til sidst kortet, hvor alle afrikanske lande har smidt koloni-åget. Kortene er fra hhv. 1885, 1913 og 1956 som glider over i kortet fra 1993.
-
Historie
-
Historiebrug
-