Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Aktion socialt bedrageri ( 5 )
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

Kommuner og forskere skønner, at der i Danmark hvert år laves socialt bedrageri for 5-12 milliarder kroner. Kommunerne har oprettet særlige kontrolgrupper, og i denne dokumentarserie kan man følge deres jagt på de sociale bedragere. Fusk med adressen er en nem vej til at få højere kontanthjælp eller uddannelsesstøtte (SU), som om man er udeboende, mens man reelt er hjemmeboende hos sine forældre. Differencen i kontanthjælp og SU kan være på op til 42.000 kroner årligt, så for nogle unge er det fristende at snyde, måske fordi deres forældre allerede gør det. I Københavns kommune afslører kontrolgruppen et såkaldt "ungehotel", dvs. en lejlighed hvor en gruppe unge har tilmeldt sig, mens de reelt stadig bor hjemme. Af de 13 unge i lejligheden, bor kun 7 reelt i lejligheden. I Brøndbyøster kontrollerer kontrolmedarbejdere en enligsag, hvor en angiveligt enlig bor sammen med sin kæreste. Restauranter er nogle af de steder, hvor der ofte er problemer med sort arbejde og ulovlig arbejdskraft. I Hjørring tager de 2 kontrolmedarbejdere på virksomhedsbesøg og oplever et travlt køkken, hvor mange arbejder, men næsten ingen er ansat. De kommunale kontrolgrupper har en række muligheder for at afsløre socialt bedrageri: Oplysninger fra offentlige registre; forbrug af vand, varme og el; omtale i sociale medier som fx Facebook; anmeldelser fra naboer, kolleger osv.; observationer og kontrolbesøg.


"Aktion socialt bedrageri ( 5 )" er en del af

Serie
Aktion socialt bedrageri

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet

Den pædagogiske vejledning retter sig mod faget samfundsfag fra 7. klasse og i ungdomsuddannelserne. Materialet kan bruges til at sætte fokus på, hvor langt det offentlige må gå i deres kontrol af borgerne. Vi har en fælles kasse, som vi alle betaler til gennem skat, og vi har mennesker, der holder øje med, at det kun er dem, der er berettigede, der får penge fra kassen. Vejledningen har to fokusområder. Det ene er: Hvad er skat og hvor kommer pengene fra. Det andet er: Fokus på borgernes rettigheder overfor kontrol af borgerne. Hvor langt vil vi gå?

MitCFU logo
MitCFU
Hertil findes pædagogisk vejledning
Link til vejledning
CFU vejledning
Astrid Danielsen
Tilrettelægger
Brian Melby
Jannie Pallesen
Mads Rømert
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2013
Faustnummer
TV0000023269
Fysisk beskrivelse
23 min, TV-optagelse
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
23 min..
TV-dato
11. feb. 2013 kl. 21.05