Stjernestøv og stjernedrys ( 2 )
DR2

Dokumentarserie i 2 dele om universets stjerner. En hvid dværg er en lille, udbrændt stjerne med en enorm masse. Når den ikke imploderer helt under presset fra tyngdekraften og stadig skinner lidt, er det fordi elektronerne bliver ved med at springe væk fra hinanden. Det er almindelige stjerner (som vores sol), der bliver til hvide dværge og gradvis forsvinder. Kæmpestjerner eksploderer derimod med et brag og bliver til supernovaer. Det skyldes, at elektronernes spring på et tidspunkt i stjernens dødsproces ikke længere kan modstå tyngdekraften, så stjernens jernkerne pludselig imploderer for så lige så hurtigt at springe tilbage igen og skabe en enorm eksplosion. Der udvikles i eksplosionen en så stærk varme, at sjældne og tunge grundstoffer som guld, zink, platin, sølv osv. kan skabes og slynges ud i verdensrummet. Tilbage efter eksplosionen bliver noget af kernen, hvor protoner og elektroner er blevet presset fuldstændig sammen til neutroner: Det er en neutronstjerne. De er kun på størrelse med Jorden, men har en enorm masse. De lyser ikke og opdages kun i kraft af de pulserende radiosignaler, som de udsender under deres rotation. Men hvad sker der, hvis de allerstørste stjerners kerner imploderer? Stopper implosionen overhovedet? Nogle fysikere mener, at en megastjernes sidste livsfase kan være at blive et sort hul: Enorm masse uden udstrækning, der ikke lader noget lys undslippe. Det strider mod al "sund fornuft", men det gør teorien om Big Bang jo også. Nye observationer tyder på, at selve livets byggesten stammer fra fjerne stjernetåger (nebulae).