Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Kvinder, der driver verden frem ( 1 )
TVOptagelse
Kvinder, der driver verden frem ( 1 )
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Dokumentar i to dele. Mød 10 kvinder på omkring 40 år fra 10 forskellige lande. De er børn af 1970'ernes kvindefrigørelse, der gav kvinder lige rettigheder og adgang til uddannelse, arbejde og løn. Ikke desto mindre har kvinderne i deres arbejdsliv mødt problemer, der er forbløffende ens: Valget står mellem børn eller karriere. Og hvis kvinderne vil have hånd og halsret over deres eget liv, betyder det ofte et fravalg af familieliv overhovedet. Ingen af kvinderne her har villet affinde sig med det i en verden, hvor kvinder er bedre uddannede end mænd, og halvdelen af arbejdsstyrken er kvinder. I en verden under forandring er de med til at skubbe grænsen for kvinders rettigheder endnu et skridt fremad mod reel ligeberettigelse. Maiko i Japan har fået to børn, så hun kan ikke længere arbejde over, som det i Japan forventes af alle medarbejdere med ambitioner. Derfor er hun aldrig blevet forfremmet og overvejer at blive selvstændig konsulent. I Frankrig fyres Sarah, da hun fortæller chefen, at hun er gravid. Hun bliver deprimeret og er tæt på at miste barnet, men føder barnet og fører sag mod arbejdsgiveren, der får en klækkelig bøde. I Kenya tackler Hazel kulturel mandschauvinisme ved at være lige så hård i mælet som sine mandlige ansatte, der kun på den måde respekterer hende og yder en indsats. I Kina vælger Lily at få tvillinger med kunstig befrugtning for at få moderskabet overstået i et hug, så hun kan komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. I USA nyder Kirstens karriere godt af, at hendes mand har valgt at være hjemmegående far.


"Kvinder, der driver verden frem ( 1 )" er en del af

Serie
Kvinder, der driver verden frem

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Instruktør
Agnes Poirier
Ryoko Tsunoda
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2013
Faustnummer
TV0000025197
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 51 min
Sprog
flere sprog
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
51 min..
TV-dato
8. jun. 2013 kl. 14.05