Tilbage
5 skarpe om Løgstrup
DRKultur
De største tanker er tit de sværeste at forstå. Og én af de største i Danmark er den aarhusianske teolog, K. E. Løgstrup. Derfor giver vi dig fem skarpe punkter, der lynhurtigt skærer ind til benet på de tanker, han gjorde sig om livet. De fem skarpe: Den etiske fordring, Mennesket er skabt, Sindet er sanseligt, De suveræne livsytringer og Det giver mening at tro. Medvirkende: Idéhistoriker, Simon Axø og sognepræst, Henning Nielsen.
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DRKultur
De største tanker er tit de sværeste at forstå. Og én af de største i Danmark er den aarhusianske teolog, K. E. Løgstrup. Derfor giver vi dig fem skarpe punkter, der lynhurtigt skærer ind til benet på de tanker, han gjorde sig om livet. De fem skarpe: Den etiske fordring, Mennesket er skabt, Sindet er sanseligt, De suveræne livsytringer og Det giver mening at tro. Medvirkende: Idéhistoriker, Simon Axø og sognepræst, Henning Nielsen.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetDenne udsendelse er udstyret med kapitelsæt, som giver ideer til arbejdet med Løgstrups 5 skarpe udsagn.
5 skarpe om Løgstrup
Hent PDF med kapitelmærkning
01
00:00:15
00:00:15
Indledning - designe vores liv?
Der siges, ”at vi bruger meget tid på at designe vores liv i dag”. Hvad menes der med, at vi designer vores liv i dag? Gjorde man ikke det på samme vis for 100 år siden?
Der siges, ”at vi bruger meget tid på at designe vores liv i dag”. Hvad menes der med, at vi designer vores liv i dag? Gjorde man ikke det på samme vis for 100 år siden?
02
00:02:15
00:02:15
Den Etiske fordring
Vores liv er et liv blandt andre mennesker – de betyder noget for os – vi kan ikke lykkes med vores liv alene – vi vil hinanden noget godt – vi er forviklet – det er en etisk udfordring – vi skal tage vare på hinanden. Vi må til enhver tid se os selv sat i forhold til andre mennesker, og enhver form for kommunikation rummer en selvudlevering, der giver modparten magt. Mødet mellem mennesker ses altså som et vekslende forhold af selvudlevering og magt. I værket Den etiske Fordring, Gyldendal 1956, findes det nok mest kendte Løgstrup-citat: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej” Hvordan kan vi sørge for, at den andens liv lykkes? Hånden er en metafor (et billede på) for magt. Hvad vil det sige at holde hånden under nogen? Holde hånden over nogen? Have noget i sin hule hånd? Læs (og syng) evt. digtet/sangen ”Hvor du sætter din fod” af Jens Sejer Andersen – musik af Sigurd Barrett. Kan du i nogle af versene finde en forbindelse til det ovenstående?
Vores liv er et liv blandt andre mennesker – de betyder noget for os – vi kan ikke lykkes med vores liv alene – vi vil hinanden noget godt – vi er forviklet – det er en etisk udfordring – vi skal tage vare på hinanden. Vi må til enhver tid se os selv sat i forhold til andre mennesker, og enhver form for kommunikation rummer en selvudlevering, der giver modparten magt. Mødet mellem mennesker ses altså som et vekslende forhold af selvudlevering og magt. I værket Den etiske Fordring, Gyldendal 1956, findes det nok mest kendte Løgstrup-citat: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej” Hvordan kan vi sørge for, at den andens liv lykkes? Hånden er en metafor (et billede på) for magt. Hvad vil det sige at holde hånden under nogen? Holde hånden over nogen? Have noget i sin hule hånd? Læs (og syng) evt. digtet/sangen ”Hvor du sætter din fod” af Jens Sejer Andersen – musik af Sigurd Barrett. Kan du i nogle af versene finde en forbindelse til det ovenstående?
03
00:04:57
00:04:57
Mennesket er skabt
Mennesket er skabt Livet er ikke tilfældigt – det er givet os på en bestemt måde! Hvad vil det sige, at vi er skabt? Nedstammer vi fra aberne? Bliver vi (gen-)skabt gennem hele livet? Tag fx udgangspunkt i digtet ”Hvor du sætter din fod” ”Du har fat i et stykke af dit medmen´skes lykke. Det kan føles som fnug eller veje et ton: Det er lagt i din hånd” Der siges også: ” Fra din tå til din top er du skabt i et stykke der ikke går op.” Hvordan kan det forstås? Er det godt – eller måske skidt?
Mennesket er skabt Livet er ikke tilfældigt – det er givet os på en bestemt måde! Hvad vil det sige, at vi er skabt? Nedstammer vi fra aberne? Bliver vi (gen-)skabt gennem hele livet? Tag fx udgangspunkt i digtet ”Hvor du sætter din fod” ”Du har fat i et stykke af dit medmen´skes lykke. Det kan føles som fnug eller veje et ton: Det er lagt i din hånd” Der siges også: ” Fra din tå til din top er du skabt i et stykke der ikke går op.” Hvordan kan det forstås? Er det godt – eller måske skidt?
04
00:07:48
00:07:48
Sindet er sanseligt
Hvad vil det sige, at vi har et sind – og en krop? At sanse – hvor mange sanser har vi? Hvad vil det sige at sanse? Hvordan kan man i naturen ”fortabe sig i horisonten”? ”Hvad er overblik”? Hvad kommer først – sansning eller forståelse? Man kan stemme en guitar eller et klaver. Man kan også ”stemme sindet”. Hvad vil det sige? Hvordan kan disse ord forstås: ”Vores fremtid bli´r farvet af den klang, du har arvet. Det er slægternes rytme der rører dit kød, med musik i dit skød.”
Hvad vil det sige, at vi har et sind – og en krop? At sanse – hvor mange sanser har vi? Hvad vil det sige at sanse? Hvordan kan man i naturen ”fortabe sig i horisonten”? ”Hvad er overblik”? Hvad kommer først – sansning eller forståelse? Man kan stemme en guitar eller et klaver. Man kan også ”stemme sindet”. Hvad vil det sige? Hvordan kan disse ord forstås: ”Vores fremtid bli´r farvet af den klang, du har arvet. Det er slægternes rytme der rører dit kød, med musik i dit skød.”
05
00:10:19
00:10:19
De suveræne livsytringer
De suveræne livsytringer Tillid, barmhjertighed og talens åbenhed Svært afsnit. Måske kan vi blot tale om, at disse tre dyder ikke er opfundet af os. Vi kunne slet ikke have udviklet samfund, hvis ikke de var skabt i/ilagt os på forhånd (skabelse). Mener du selv, at dine handlinger viser tegn på, at du kender dem? Man kan også have den tilgang, at dyderne er ”umiddelbare” – vi er tillidsfulde, barmhjertige og fri i talen spontant – det er ligetil – manglende tillid, manglende barmhjertighed eller løgn/tavshed kræver en forklaring. Er du enig? "Vil du yde dit bedste, for dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os?" Vælger du et ”mig” og ikke et ”os”, skyldes det måske mangel på tillid? Er der andre ”dyder”, som også er vigtige? Find eksempler på nettet - søg ”de 24 karakterstyrker”. Hvilke 5 er dine topstyrker (stærkeste dyder) – og er der et par stykker, hvor du tænker, at dem kunne du vist godt øve dig lidt mere på at kunne beherske?
De suveræne livsytringer Tillid, barmhjertighed og talens åbenhed Svært afsnit. Måske kan vi blot tale om, at disse tre dyder ikke er opfundet af os. Vi kunne slet ikke have udviklet samfund, hvis ikke de var skabt i/ilagt os på forhånd (skabelse). Mener du selv, at dine handlinger viser tegn på, at du kender dem? Man kan også have den tilgang, at dyderne er ”umiddelbare” – vi er tillidsfulde, barmhjertige og fri i talen spontant – det er ligetil – manglende tillid, manglende barmhjertighed eller løgn/tavshed kræver en forklaring. Er du enig? "Vil du yde dit bedste, for dig selv og din næste, må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os?" Vælger du et ”mig” og ikke et ”os”, skyldes det måske mangel på tillid? Er der andre ”dyder”, som også er vigtige? Find eksempler på nettet - søg ”de 24 karakterstyrker”. Hvilke 5 er dine topstyrker (stærkeste dyder) – og er der et par stykker, hvor du tænker, at dem kunne du vist godt øve dig lidt mere på at kunne beherske?
06
00:13:57
00:13:57
Det giver mening at tro
Mening med verden – og mening i verden Hvorfor giver livet mening? Livet er en gave uden byttemærke!? Hvad vil det sige ”at tro”? Hvad skiller tro og viden? Man kan ”tro på” (også i bet. stole på) Man kan også være ”tro mod”. Man kan være tro-fast. Så er der over-tro. Andre? Diskuter evt. betydningsforskelle.
Mening med verden – og mening i verden Hvorfor giver livet mening? Livet er en gave uden byttemærke!? Hvad vil det sige ”at tro”? Hvad skiller tro og viden? Man kan ”tro på” (også i bet. stole på) Man kan også være ”tro mod”. Man kan være tro-fast. Så er der over-tro. Andre? Diskuter evt. betydningsforskelle.
-
Kristendomskundskab/religion
-
Livsfilosofi og etik
-
Pædagogisk note
Niels Rebsdorf
Tilrettelægger
Bjarne Stender
Udgiver
DRKultur
Udgivelsesår
2013
Faustnummer
TV0000025239
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 19 min
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
19 min..
TV-dato
12. jun. 2013 kl. 21.10