Magasinet Penge
Sæson for fartbøderegn
DR1

Er fartbøder gode for trafiksikkerheden, eller er de bare en ren pengemaskine, som nogle bilister hævder? I 2012 modtog danske bilister 218.000 fartbøder, hvilket er et fald i forhold til året før. Bøderne indbragte statskassen 300 millioner kroner. I Sverige er der 30% færre trafikdræbte på veje med markerede, fast opstillede fartmålere end på veje uden, og de tilsvarende danske stærekasser gav 12-14% reduktion i hastighed på farlige vejstrækninger, men politikerne valgte alligevel at droppe dem. I stedet investeres der i 75 "usynlige", uforudsigelige og mobile fotovogne, der skal gøre bilisterne så nervøse, at de kører efter reglerne alle steder for ikke pludselig at få en bøde. Kritikere hævder dog, at fotovognenes mobilitet bare skal skaffe flere penge i statskassen, som allerede på forhånd budgetterer med 700 millioner kroner i forventede fartbødeindtægter. Rigspolitiet har en resultatkontrakt med landets politikredse: Der skal falde så og så mange bøder for at nå de 700 millioner kroner, så menige politifolk sættes til at måle hastighed, hvor det er oplagt, at bilister kommer til at køre for hurtigt, men hvor trafiksikkerheden ikke er i fare. Det betyder, at de farlige vejstrækninger til gengæld nedprioriteres af politiets fotovogne, siger mange menige politifolk, som har klaget over proceduren til deres fagforening. I Glumsø måler civile farten på forbipasserende biler for at få politiet til at komme og måle hastighederne og for at få kommunen til at lave permanent fartbegrænsning. Antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken er i de seneste år faldet fra ca. 7000 til ca. 3800.