Du kan anvende udsendelsen på flere måder. Den egner sig især som en introduktion til historie, hvis du ønsker at starte kronologisk. Den vil formentlig være for svær for grundskolens yngste klasser, men den er særdeles velegnet, hvis historie skal (gen)introduceres i udskolingen eller på ungdomsuddannelser. Inden visningen kan du dele eleverne op i grupper og bede dem drøfte, hvorfor mange vestlige lande er rige, mens mange andre lande er fattige. Lad dem notere forskellige faktorer på tavlen. Gennemgå og diskuter de nævnte faktorer i plenum, og tag eventuelt et billede af tavlen. Vis dernæst udsendelsen. Bed eleverne være opmærksomme på - og tage stikord til - hvilken betydning oprindelsen af agerbrug og domesticeringen af dyr har haft for menneskets og forskellige samfunds udvikling.
Efterfølgende kan eleverne i små grupper arbejde med at identificere og diskutere de geografiske betingelser for udviklingen af agerbrug og dyrehold. Bed dem finde eksempler fra udsendelsen og saml op i fællesskab. Lad også eleverne forholde sig til, hvorfor de store antikke civilisationer opstod i netop Mesopotamien, Egypten, Grækenland og Rom.
Afslut med at vende tilbage til de faktorer, eleverne skrev på tavlen før visningen. Diskuter, om deres forståelse har ændret sig (det har den sikkert!), og hvad der har bidraget til det.
På ungdomsuddannelser kan udsendelsen desuden anvendes til at introducere begreber som Big History, bio- og klimahistorie samt til diskussioner om historiesyn, determinisme og forholdet mellem struktur og aktør. Du kan fx give eleverne en tekst om Max Webers Kapitalismens ånd og lade dem sammenligne denne med Jared Diamonds syn på historiens drivkræfter. Bed dem eventuelt også reflektere over nationalisme i forhold til Diamonds teori - og diskutere, hvilken betydning denne teori kan have for vores opfattelse af stater, aktører og økonomisk vækst.

• Historie
  • Historiebrug
    • Historiske scenarier
  • Kronologi og sammenhæng
    • Kronologi, brud og kontinuitet
      • Videnskab og teknologi