Du er ikke logget ind
Tilbage
Hvordan forhindrer man skolemassakrer?
DR2
Siden skoleskyderiet på Columbine High School i 1999 har amerikanske skoler, myndigheder og psykologer arbejdet på strategier, der skulle forhindre gentagelser, og det har forpurret mere end 120 skoleangreb i USA efter år 2000. Den bedste strategi er "kommunikation": Meget få af de unge mordere har handlet pludseligt, men har tværtimod planlagt deres angreb over flere måneder. I den tid har de typisk fortalt, truet eller pralet om deres planer, og der har været mange klare tegn på, at de var vrede, unge mænd. Alligevel har andre elever med viden om disse planer tøvet med at bringe den videre til voksne, lærere og myndigheder, der kunne tage ansvar og handle, før det var for sent. Derfor er det vigtigt at skabe et skolemiljø, hvor eleverne har tillid nok til "autoriteterne" til at turde "sladre" om deres jævnaldrende. Faktisk har mange (potentielle) gerningsmænd fortalt, at de håbede på at blive afsløret, før de begik deres ugerninger. Hvis en potentiel gerningsmand afsløres, kan myndighederne sætte ind med forebyggende behandling. Det er dog ikke altid nok, og når de unge bliver 18, er de formelt set voksne individer, der selv kan bestemme over, om de vil fortsætte i psykologbehandling, stadig tage medicin osv. Så hvad vejer tungest: Samfundets tarv eller den enkeltes borgerlige rettigheder? Kun at satse på de traditionelle amerikanske løsningsforslag med flere svært bevæbnede vagter, metaldetektorer, skudsikkert glas, daglige id-tjek osv. i skolerne har vist sig at være både uhyre kostbart, uden tilstrækkelig effekt og at skabe et skolemiljø præget af frygt.
9.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR2
Siden skoleskyderiet på Columbine High School i 1999 har amerikanske skoler, myndigheder og psykologer arbejdet på strategier, der skulle forhindre gentagelser, og det har forpurret mere end 120 skoleangreb i USA efter år 2000. Den bedste strategi er "kommunikation": Meget få af de unge mordere har handlet pludseligt, men har tværtimod planlagt deres angreb over flere måneder. I den tid har de typisk fortalt, truet eller pralet om deres planer, og der har været mange klare tegn på, at de var vrede, unge mænd. Alligevel har andre elever med viden om disse planer tøvet med at bringe den videre til voksne, lærere og myndigheder, der kunne tage ansvar og handle, før det var for sent. Derfor er det vigtigt at skabe et skolemiljø, hvor eleverne har tillid nok til "autoriteterne" til at turde "sladre" om deres jævnaldrende. Faktisk har mange (potentielle) gerningsmænd fortalt, at de håbede på at blive afsløret, før de begik deres ugerninger. Hvis en potentiel gerningsmand afsløres, kan myndighederne sætte ind med forebyggende behandling. Det er dog ikke altid nok, og når de unge bliver 18, er de formelt set voksne individer, der selv kan bestemme over, om de vil fortsætte i psykologbehandling, stadig tage medicin osv. Så hvad vejer tungest: Samfundets tarv eller den enkeltes borgerlige rettigheder? Kun at satse på de traditionelle amerikanske løsningsforslag med flere svært bevæbnede vagter, metaldetektorer, skudsikkert glas, daglige id-tjek osv. i skolerne har vist sig at være både uhyre kostbart, uden tilstrækkelig effekt og at skabe et skolemiljø præget af frygt.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetUdgiver
DR2
Udgivelsesår
2014
Faustnummer
TV0000028426
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 54 min
Sprog
Engelsk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
54 min..
TV-dato
12. feb. 2014 kl. 23.00