Sådan opstod
Kelvin, ampere og alt det andet
DR2

Videnskabsdokumentar i tre dele. Denne udsendelse fortæller historien om måleenheder for lys, varme og elektricitet. Newton påviser eksperimentelt i 1665, at lys indeholder forskellige farver, og Herschel opdager senere usynligt, infrarødt lys. I dag kender vi mange andre slags elektromagnetisk stråling, der alle består af synlige eller usynlige lysfotoner med forskellig bølgelængde. Når vi måler lysstyrke (i candela) leger vores øjne med, for de er fx meget mere receptive i forhold til gult/grønt lys end fx til rødt lys, selv når det røde lys objektivt set er stærkere. Man arbejder derfor på at lave en objektiv måleenhed for lys baseret på lysfotonernes flow. Varme er molekylers hurtigere eller langsommere bevægelse, og temperaturmåling indledes med Galileis primitive "termoskop" omkring år 1600. Fahrenheit og Celsius forfiner termometerets præcision, men inspireret af Joule skaber Kelvin en helt ny varmeskala med udgangspunkt i energibegrebet og det absolutte nulpunkt for varme og energi (-273 grader). Senere fastsættes andre punkter på Kelvins skala ud fra de overgangspunkter, hvor kvælstof skifter former fra fast til flydende til luftformig. Temperatur vil i fremtiden blive målt som molekylers hastighed i et akustisk gastermometer. Elektricitet studeres i år 1800 af Volta, der inspireret af en elektrisk rokkes evner til at give stød skaber et primitivt batteri. Ampere opfinder galvanometeret, der kan måle elektrisk strømstyrke ved hjælp af magnetisk kraft. I fremtiden vil man måle elektricitet i forhold til enkelt-elektroners spænding for fx at kunne lave kvantecomputere.