Litteraturens åsteder
Grundtvigs Udby
dk4

Er der nogen person, der har præget den danske måde at tænke og kommunikere på, er det Grundtvig og hans arbejde for "det levende ord", først og fremmest når det gælder højskolebevægelsen, og hans salmer kendes og kan synges af alle generationer. "Dejlig er den himmel blå" er et godt eksempel på én af Grundtvigs mest elskede salmer. Netop med udgangspunkt i en tidlig udgave af denne salme begynder professor Anne-Marie Mai sin fortælling om Grundtvigs første år i Udby, hvor han dels blev født dels var hjælpepræst for sin syge far fra 1810-13. Dette var år, hvor den unge Grundtvig var præget af store psykiske sammenbrud og tvivl. Det læses af netop den første gennemskrivning af "Dejlig er den himmel blå", hvor han skrev: -"Vi har en Seng så bred og stor, og Sengen er den vide Jord, der maa vi alle hvile udi vort Livs den dunkle Nat, og først bag Graven til os brat, skal Morgenrøden smile". I Grundtvigs Mindestuer på Udby Præstegård ligger den Bibel udstillet, som Grundtvig modtog som gave af sin elskede. I mindestuerne fortæller Anne-Marie Mai historien bag den udstillede Bibel og om nogle af Grundtvigs tidligste udgivelser bl.a. "Nordens Mytologie" fra 1808. Hele historien om Grundtvig, hans virke og livsværk er så stor og vidtfavnende, at kun en mindre del fortælles i denne udgave af Litteraturens åsteder. Her koncentrerer Anne-Marie Mai sig om Udby, der var med til at danne den store salmedigter, for hvem der er sat en mindesten højt hævet i landskabet ved den smukke Udby Kirke. Dog bliver der tid til et besøg på godset Rønnebæksholm, hvor Grundtvigs anden hustru Marie Toft sad enke efter sin første mand. I godsets park fik hun opført et lille lystslot, hvor Grundtvig kunne trække sig tilbage for at skrive. Det lille slot blev dog aldrig taget i brug, for efter tre års ægteskab døde Marie Toft i barselsseng.