En kunstig bøf, tak!
DR2

Kan kunstigt kød på en gang mætte den stigende verdensbefolknings kødbehov, dramatisk nedsætte forbruget af vand i produktionen af kød og samtidig skære ned i udledningen af de 18% af drivhusgasserne, som kommer fra husdyrhold? Dokumentaren følger hollandske og amerikanske forskere, der må erkende, at det er svært at udvikle stamceller til kødceller. Det er imidlertid nemmere med de stam-muskelceller, som hos voksne dyr allerede sidder på spring i musklerne, hvis der skulle komme en muskelskade, og som kan dele sig mange hundrede gange. Sådanne celler kan man med en biopsi fra et levende dyr lave kunstigt kød af, når de næres i en dyrkningsvæske med mineraler, aminosyrer og sukker. I starten tilføjes antibiotika, for at cellerne kan overleve, men antibiotikaen fjernes igen til sidst og vil engang helt kunne undværes. Cellerne deler sig hver 18. time i næringsvæsken, og efter et par uger er der nok til, at de kan sættes til at gro sammen på en overflade og danne muskelfibre. Det har kostet 300.000 Euro at udvikle den første kunstige hamburger i 2013, så det vil tage relativt lang tid endnu at skabe masseproduceret kunstigt kød (cultured meat/in vitro meat). Men vil vi overhovedet spise kunstigt kød? I USA er "tofurky", en blanding af tofu og kalkun (turkey), meget populær, og i England sælges der stadig mere af det kunstigt fremstillede svampeprodukt Quorn, der har en tekstur som kød og kan erstatte det i mange slags kødretter. Stadig flere forbrugere sætter dyrevelfærd så højt, at de er parate til at trodse deres naturlige mistro til "kunstige" fødevarer.