Tilbage
Historien bag historien (3)
Jagtet af "Se og Hør"
DR1
Serien i 5 afsnit går bag avisernes overskrifter. Udsendelsen dokumenterer, at de metoder, som "Se og Hør" under chefredaktør Henrik Qvortrup brugte i deres jagt på kendte, har været udviklet over en længere årrække under tidligere chefredaktører som Niels Smidt-Jensen, Mogens E. Pedersen og Peter Salskov. Metoderne er bl.a. paparazziers fysiske døgnovervågning af A-kendisser, men også journalisternes brug af den database over kendtes fortrolige kreditkortoplysninger m.v., som "tys tys-kilden" hos internetsikkerhedsfirmaet Nets gav "Se og Hør" mulighed for at oprette. Udsendelsen antyder også, at Aller-koncernen, som "Se og Hør" hører under, har kendt til og i det skjulte accepteret ugebladets lukrative arbejdsmetoder. Da "Se og Hør" under Qvortrups efterfølger, Kim Henningesen, offentliggør nøgenbilleder af Anni Fønsby, der står i sit køkken, vækker det forargelse, men privatlivets fred krænkes allerede af "Se og Hør" i 1989, da bladet offentliggør spionbilleder af den lammede speedwaykører Erik Gundersen på hans sygestue. Berygtet er også brugen af tips-telefonen eller "stikkerlinjen", hvor folk med sikkerhed for anonymitet kan ringe ind og modtage op til 150.000 kroner for et godt tip, som fx at modellen Oliver Bjerrehus vil besøge en lægeklinik, hvor hans urin angiveligt vil blive testet for stoffer. Historien er løgn, og "Se og Hør" tvinges af pressenævnet til at trykke en berigtigelse på forsiden, men Bjerrehus' modelkarriere er allerede ødelagt på det tidspunkt. Også andre ofre fortæller om den forfølgelse, som "Se og Hør" har udsat dem for.
Jagtet af "Se og Hør"
7.-10. klasse
Ungdomsuddannelser
Voksenuddannelser
DR1
Serien i 5 afsnit går bag avisernes overskrifter. Udsendelsen dokumenterer, at de metoder, som "Se og Hør" under chefredaktør Henrik Qvortrup brugte i deres jagt på kendte, har været udviklet over en længere årrække under tidligere chefredaktører som Niels Smidt-Jensen, Mogens E. Pedersen og Peter Salskov. Metoderne er bl.a. paparazziers fysiske døgnovervågning af A-kendisser, men også journalisternes brug af den database over kendtes fortrolige kreditkortoplysninger m.v., som "tys tys-kilden" hos internetsikkerhedsfirmaet Nets gav "Se og Hør" mulighed for at oprette. Udsendelsen antyder også, at Aller-koncernen, som "Se og Hør" hører under, har kendt til og i det skjulte accepteret ugebladets lukrative arbejdsmetoder. Da "Se og Hør" under Qvortrups efterfølger, Kim Henningesen, offentliggør nøgenbilleder af Anni Fønsby, der står i sit køkken, vækker det forargelse, men privatlivets fred krænkes allerede af "Se og Hør" i 1989, da bladet offentliggør spionbilleder af den lammede speedwaykører Erik Gundersen på hans sygestue. Berygtet er også brugen af tips-telefonen eller "stikkerlinjen", hvor folk med sikkerhed for anonymitet kan ringe ind og modtage op til 150.000 kroner for et godt tip, som fx at modellen Oliver Bjerrehus vil besøge en lægeklinik, hvor hans urin angiveligt vil blive testet for stoffer. Historien er løgn, og "Se og Hør" tvinges af pressenævnet til at trykke en berigtigelse på forsiden, men Bjerrehus' modelkarriere er allerede ødelagt på det tidspunkt. Også andre ofre fortæller om den forfølgelse, som "Se og Hør" har udsat dem for.
Log ind og få adgang
Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialetTilrettelægger
Søren Slumstrup
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2014
Faustnummer
TV0000029935
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 39 min
Sprog
Dansk, flere sprog (sporadisk)
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
39 min..
TV-dato
18. jun. 2014 kl. 20.40