Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Æresvoldssagen fra Taastrup
TVOptagelse
Historien bag historien (5)
Æresvoldssagen fra Taastrup
9.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

I 2012 bliver den unge indvandrerpige Samira hemmeligt kæreste med den danske dreng Thomas. Et halvt år senere bliver hun af sine forældre lokket ud til sin onkel. Her bliver hun beordret til at klæde sig af og mishandlet med pisk af sin onkel, og hendes mor klipper håret af hende. På et tidspunkt er onklen tæt på at kvæle Samira med et bælte. Det er meget chokerende, fordi Samiras palæstinensiske forældre er velintegrerede og begge har fast arbejde i Københavns kommune. Religion spiller ikke nogen særlig rolle i familien, og Samira behøver ikke at bære tørklæde. Efter arabiske normer er familiens kollektive ære alligevel på spil, da det gradvis bliver klart, at Samira har et seksuelt forhold før ægteskabet og endda til en dansk dreng. Det er Samiras onkel, der har størst autoritet i slægten, og han bestemmer i første omgang, at Samira ikke må komme i skole et stykke tid, hvor hun skal overveje sin livsbane, så hun kan få Allahs tilgivelse. Thomas trues på livet, men alligevel bliver de unge kærester ved med at se hinanden, og så går det galt. Efter mishandlingen flygter Samira fra lejligheden og anmelder siden familie. Siden 2006 har Rigspolitiet registreret 1.103 æreskonflikter, men de ender sjældent i retten, fordi de piger, der er ofre, ikke tør risikere at miste deres familiebånd. Det tør Samira, og hendes forældre samt onkel og moster idømmes alle 21 måneders ubetinget fængsel for grov vold og frihedsberøvelse.


"Æresvoldssagen fra Taastrup" er en del af

Serie
Historien bag historien

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Tilrettelægger
Anne Mette Lorentzen
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2014
Faustnummer
TV0000030028
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 39 min
Sprog
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
39 min..
TV-dato
2. jul. 2014 kl. 20.40