Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Dyr jeg slog ihjel sidste sommer
TVOptagelse
Dyr jeg slog ihjel sidste sommer
6.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Den svenske middelklassedreng Leo får sommeren til at gå med at finde smådyr og slå dem ihjel: Myrer, en hveps, en aborre... Hans far ser bekymret på, men tør ikke tage hul på en samtale med Leo. Nogle dyr går i familiens køkkenaffald, og faren mener, at det er rotter i garagen, og derfor stiller han en musefælde op. Leo udtrykker bekymring for, at den bortløbne kælemus Musse skal gå i fælden, men faren afviser den mulighed. Næste morgen er det imidlertid netop Musse, som er gået i fælden, og faren får travlt med at skaffe liget af vejen. Han føler sig skyldig og tvivlrådig, men ender med at lyve for Leo: Musse er nok blev offer for rotter eller en måge, hævder han, men Leos eneste kommentar er: "Så må vi købe en ny mus". Op ad dagen lyder et skud, og en vingeskudt måge falder ned på villavejen. Naboerne samles, og da Leos far fører an, tilfalder det som ved en uudtalt overenskomst ham at være den mand, der afliver mågen med en spade. Straks han har gjort det, spørger Leos mor, der i baggrunden beskyttende holder Leos lillebror for øjnene, om det nu var nødvendigt, eller om man ikke kunne have lagt en skinne på den brækkede vinge. Faren er først lamslået og bliver så vred, og alle fortrækker lige så stille og duknakkede hver til sit. Da faren står alene på villavejen, kommer Leo frem af sit skjul med sit luftgevær under armen. OBS: Selv om aflivningen af de forskellige dyr virker meget realistisk, så ender kortfilmen med en meddelelse om, at ingen dyr blev dræbt eller kom til skade i forbindelse med produktionen og indspilningen af filmen.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Instruktør
Gustav Danielsson
Manuskript­forfatter
Gustav Danielsson
Skuespiller
Anton Samuelsson Forsdik
Daniella Mendel-Enk
Sebastian Ylvenius
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2014
Faustnummer
TV0000030052
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 15 min
Sprog
Svensk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
15 min..
TV-dato
7. jul. 2014 kl. 11.40