Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Børn og våben
TVOptagelse
Børn og våben
7.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR2

Udsendelsen viser, hvordan et amerikansk forældrepar prøver at opmuntre deres noget modstræbende 4-årige datter til at begejstres for at affyre den lille riffel, som de har foræret hende i fødselsdagsgave. Da faren, som er svært handicappet på grund af en vejsidebombe i Irak, skyder et egern med hendes riffel, er hun noget beklemt over Hr. Egerns død. Et andet sted i USA prøver et fortvivlet ægtepar at komme sig over deres 9-årige søns død. Han var som 9-årig allerede en erfaren jæger, men det viste sig, at hans nye riffel kunne gå af, selv om aftrækkeren ikke blev brugt. Drengen tabte riflen, og det hårde stød fik riflen til at gå af, så han skød sig en kugle gennem panden. Mange amerikanske forældre ser det som en pligt at lære selv små børn at skyde, men det har ofte fatale konsekvenser, når børn helt ned til 5-6 års alderen skal håndtere skydevåben, og over 3000 børn og teenagere dør hvert år i USA ved ulykker med våben. Kritikerne i The Law Center to Prevent Gun Violence forsøger at få indført strengere regler, men er oppe imod en magtfuld våbenlobby, The National Rifle Association. Dokumentaren følger også andre børn, som deltager i en skydekonkurrence - bl.a. en ganske lille pige, hvis lyserøde og blomstrede miniudgave af en maskinpistol ligner legetøj, men ikke er det. Og så er der 9-årige Gia, der på en legende måde vænner sig til at skyde ved ude i skoven at nedlægge "zombier" sammen med sin far, der har været tidligt oppe for at hænge zombie-plakater op mellem træerne. En af "zombierne" er Bin Laden, og det virker ikke, som om Gia helt har forstået, at de skræmmende "zombier" ikke findes i virkeligheden.


Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
  • Engelsk
Instruktør
Francine Shaw
Udgiver
DR2
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000032511
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 47 min
Sprog
Engelsk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
47 min..
TV-dato
15. jan. 2015 kl. 20.50