Du er ikke logget ind
Del
Tilbage
Billede af materialet Matchfixing
TVOptagelse
Historien bag historien
Matchfixing
8.-10. klasse Ungdomsuddannelser Voksenuddannelser

DR1

Flere og flere danske sportsfolk bliver af spillesyndikater lokket med penge for at at snyde med deres kampe. Det asiatiske marked for spil på sport er 30-40 gange større end det europæiske marked, og i Asien er det let at spille for fx 100.000 Euro, uden at nogen finder anledning til at undersøge sagen nærmere. For matchfixere, der arbejder sammen med forbrydersyndikater med masser af likvider, er det nemmest og billigst at tjene millioner ved at bestikke spillere eller dommere i lavt rangerede rækker, fordi aktørerne her ikke er vant til at tjene store penge, og fordi disse kampe er uden for mediernes bevågenhed. Således laver bookmakere i Asien væddemål for gennemsnitligt 750.000 Euro på hver kamp i den danske 2. division i fodbold, fx på kampen mellem Kjellerup og Thisted. Det bliver på en sæson til asiatisk gambling på den danske 2. division i fodbold for næsten 3 milliarder kroner! Alle disse penge betyder ikke nødvendigvis, at der finder matchfixing sted, men det øger sandsynligheden for det, og konkret ventes der i 2015 at falde dom i en retssag mod spillere fra Hvidovre IF, der er tiltalt for matchfixing i en 1. divisionskamp i 2010. En dommeransvarlig afslører, hvordan Danmarks opvarmningskamp mod Sydafrika før VM i fodbold i 2010 forsøges matchfixet ved at bestikke dommeren. Også i fodboldkampe i de indledende runder af Champions League er modstandere til danske hold under mistanke for matchfixing. De danske tennistalenter Andreas Moltke-Leth og Benjamin Hannestad fortæller detaljeret om matchfixere, der har tilbudt dem omkring 30.000 kroner for fx at tabe første sæt af deres kommende tenniskampe. Internationale efterforskere bruger computere til at fremfinde store udsving i odds på det internationale spillermarked, for disse sære odds kan være tegn på matchfixing. Blandt de store fisk, som hidtil er blevet fængslet, er matchfixeren Wilson Perumal fra Singapore.


"Matchfixing" er en del af

Serie
Historien bag historien

Side
af

Log ind og få adgang

Du skal logge ind med Unilogin eller WAYF - så kan du låne materialet
Tilrettelægger
Mette Aaby
Torsten Kierkegaard
Udgiver
DR1
Udgivelsesår
2015
Faustnummer
TV0000033325
Fysisk beskrivelse
TV-optagelse, 43 min
Sprog
Dansk, Engelsk
Undertekster
Dansk
Materialetype
TV-udsendelse
Spilletid
43 min..
TV-dato
23. mar. 2015 kl. 20.45